Formålet med undervisningen i engelsk er at give eleverne muligheden for at tilegne sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk i forskellige sammenhænge, udvikle bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs rolle i den internationale dimension. Undervisningen skal give eleverne rammer til at have lyst til at beskæftige sig med sprog og kultur og dermed fremme en alsidig udvikling, samt give eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kultur baggrund og forbered sig til et live i et globalt samfund.

 

Skolen tilbyder fremmedsprogsundervisning fra 1.klasse for at skabe en glidende overgang til sprog på de senere klassetrin, ved at arbejde med følgende delmål i Stjerneskuddet.

 

Delmål

 

Stjerneskuddet 1.-2.klasse

Kommunikative færdigheder

 

Eleverne skal arbejde med at:

  • Deltage i sproglege og små rollespil

 

Sprog og sprogbrug

 

Eleverne skal arbejde med at:

  • Anvende meget enkle indlednings- og afslutningsfraser i samtaler

 

Sprogtilegnelse

 

Eleverne skal arbejde med at:

  • Turde udtrykke sig fx med brug af kropssprog og mimik

 

Kultur- og samfundsforhold

 

Eleverne skal kunne:

  • Kende til eksempler på sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger fra andre børnekulturer end vores egen

 

Arbejdsformer og metoder for delmål i Stjerneskuddet

 

For at opfylde vores delmål arbejder vi blandt andet med:

  • Opvarmningsøvelser for kroppen
  • Koncentrationsøvelser i form af klappelege, stoplege og sproglege fra forskellige børnekulturer, (sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger)
  • Øvelser med små temaer, der fremvises alene, to eller flere sammen
  • Afslapningsøvelser

 

 

Delmål

 

Nymånen 3.-5. klasse

Kommunikative færdigheder

 

Eleverne skal arbejde med at:

  • forstå et enkelt talt engelsk anvendt i forbindelse med centrale emner
  • følge med i udvalgte lyd-og billedmedier på engelsk om centrale emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om
  • forstå længere, sprogligt enkle skrevne tekster om centrale emner
  • deltage i sproglege og små rollespil
  • fremlægge nære emner, evt. ved hjælp af IT
  • svare på spørgsmål om centrale emner
  • udtrykke sig skriftligt i et enkelt sammenhængende sprog
  • bruge digitale værktøjer til at finde og udveksle informationer og skabe enkel tekst

 

Sprog og sprogbrug

 

Eleverne skal arbejde med at:

  • anvende et grundlæggende ordforråd til at kunne forstå og tale med om centrale emner
  • udtale de engelske ord og vendinger, der arbejdes med
  • kende til ordklasser, ental og flertal samt fornemme ud fra tekst og sammenhæng, om noget foregår nu, før eller i fremtiden
  • stave enkle ord og udtryk
  • genkende teksters begyndelse, midte og slutning og anvende enkle sætningsforbindere
  • anvende enkle indlednings- og afslutningsfraser i samtaler
  • forstå og udføre enkle sproghandlinger

 

Sprogtilegnelse

 

Eleverne skal arbejde med at:

  • have mod på at gætte i forsøg på at forstå talte og skrevne tekster
  • turde udtrykke sig på engelsk, selv om den sproglige formåen ikke slår til, fx med brug af kropssprog og mimik
  • have mod på at skrive på engelsk
  • udnytte nogle af de muligheder, der er for at opsøge engelsk uden for skolen
  • finde nogle ligheder og forskelle mellem engelsk og dansk/modersmål
  • vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave
  • anvende ordbøger og enkle IT-baserede ordforrådsprogrammer
  • anvende elektroniske medier til enkle opgaver, spil samt enkle opgaver, spil samt enkel informationssøgning

 

Kultur- og Samfundsforhold

 

Eleverne skal kunne:

  • kende til kultur og levevilkår i Storbritannien og USA inden for emner som familie, dagligdag, skole, fritid, ferie og højtider 
  • kende til eksempler på engelsksprogede børnekulturer, fortrinsvis sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger
  • give enkle eksempler på forskelle mellem engelsksprogede kulturer og egen kultur

Arbejdsformer og metoder for delmål i Nymånen

 

For at opfylde vores delmål arbejder vi blandt andet med:

 

  • sproget som et kommunikativt redskab
  • elevdifferentiering
  • differentiering af indhold og arbejdsformer
  • Cooperative Learning som et pædagogisk redskab til vidensdeling og ideudvikling
  • dialog og samarbejde
  • at træne eleverne i at udtrykke sig på fremmedsprog
  • produktion af egne enkle tekster
  • billeder og lydmedier, både egne og andres
  • læsning og forståelse af skønlitterære og faglitterære tekster
  • tværfaglig inddragelse af andre fag såsom billedkunst, drama m.v.
  • kommunikation i autentiske situationer, fx ved brug af  gæstelærer/sprogassistent
  • elevernes selvstændige præsentation af eget arbejde
  • bevidst at udvide elevernes ordforråd
  • at kunne lytte aktivt samt give og modtage konstruktiv respons
  • enkel grammatik som en integreret del af tekstarbejdet, selvstændige grammatikforløb og ordbogsøvelser
  • læsning i grupper, to og to, højtlæsning for lærere eller hele klassen samt individuel læsning

 

Delmål

 

Halvmånen 6.-7. klasse

Kommunikative færdigheder

 

Eleverne skal arbejde med at:

  • at forstå hovedindhold og specifik information af talt englesk og centrale emner fra dagligdagen
  • forstå hovedindholdet af lyd-og billedmedier om centrale emner fra hverdagen
  • forstå skrevne tekster, herunder skønlitterære og enkle sagprosatekster eventuelt med støtte i lyd-og billedmedier
  • udtrykke sig spontant mundtligt, redegøre for informationer
  • fremlægge et forberedt emne, fx i form af lyd- og billedmedieproduktion eller rollespil
  • stille spørgsmål og udveksle informationer og synspunkter inden for centrale emner og situationer
  • udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog i form af breve, historier, digte, beskrivelser og meddelelser
  • kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier i enkle, undervisningstilrettelagte forløb
  • anvende engelsk som kommunikationsmiddel i kontakten med elever eller klasser i udlandet

Sprog og sprogbrug

 

Eleverne skal arbejde med at:

  • anvende et centralt ordforråd inden for udvalgte emner
  • udtrykke sig med en klar og forståelig udtale
  • tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler om især ordklasser, ental og flertal og tidsangivelse ved hjælp af verbernes former følges
  • stave centrale og hyppigt forekommende ord, så kommunikationen lykkes
  • skrive tekster med begyndelse, midte og slutning og anvende centrale sætningsforbindere og pronominer til at skabe sammenhæng
  • anvende centrale indlednings- og afslutningsfraser i samtaler
  • forstå og udføre centrale sproghandlinger i udvalgte situationer

Sprogtilengelse

 

Eleverne skal arbejde med at:

  • vælge lytte- og læsestrategier afhængigt af formål, især lytning/læsning efter hovedindhold, detaljer eller for at få en oplevelse
  • vælge skrivestrategier, herunder anvende en grundlæggende viden om skriveprocessens faser
  • udnytte nogle af de muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen
  • anvende viden om ligheder mellem engelsk, dansk/modersmål og evt. andre sprog inden for centrale områder
  • vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave
  • foretage ”ord til ord” opslag i en ordbog, anvende IT-baserede ordforrådsprogrammer, simple grammatiske oversigter og benyt computerens stavekontrol i enkle lærerstyrede forløb
  • anvende elektroniske medier til kommunikation og informationssøgning
  • anvende forskellige kilder

Kultur og Samfundsforhold

 

Eleverne skal kunne:

  • tale med om ungdomskulturer i engelsktalende lande, først og fremmest på baggrund af arbejdet med musiktekster, blade, film, tv og internettet 
  • kende til eksempler på kulturforhold og levevilkår i engelsktalende lande, især fra arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it
  • drage sammenligninger mellem engelsksprogede kulturer og egen kultur.

Arbejdsformer og metoder for delmål i Halvmånen

 

For at opfylde vores delmål arbejder vi blandt andet med:

  • sproget som et kommunikativt redskab
  • Cooperative Learning som et pædagogisk redskab til vidensdeling og ideudvikling
  • lyttetekster som skal skærpe elevernes indsigt i de mange dialekter i det engelske sprog, samt træne deres lytte- og forståelsesfærdigheder
  • dialog og samarbejde
  • at træne eleverne i at udtrykke sig på fremmedsproget
  • elevdifferentiering
  • differentiering af indhold og arbejdsformer
  • produktion af egne tekster
  • billeder og lydmedier, både egne og andres
  • læsestrategiøvelser
  • læsning og forståelse af skønlitterære  og faglitterære tekster
  • tværfaglig inddragelse af andre fag såsom billedkunst, drama, kulturfag m.v.
  • kommunikation i autentiske situationer, fx ved brug af gæstelærer/sprogassistent, på lejrskoler og via mailkorrespondance
  • elevernes selvstændige præsentation af eget arbejde
  • bevidst at udvide elevernes ordforråd
  • skrivning som en proces, fra idé til færdig tekst i fx historier og digte
  • at kunne lytte aktivt samt give og modtage konstruktiv respons
  • grammatik som en integreret del af tekstarbejdet, selvstændige grammatikforløb og ordbogsøvelser
  • at disponere et indhold indenfor det skrevne og talte sprog
  • læsning i grupper, to og to, højtlæsning for lærer eller hele klassen samt individuel læsning

 

Fuldmånen 8.-9. klasse

Kommunikative færdigheder

 

Eleverne skal arbejde med at:

  • forstå hovedindhold og specifik information inden for forskellige genrer af talt engelsk om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans
  • forstå hovedindhold og specifik information af lyd- og billedmedier, der også omfatter udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk
  • forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans
  • udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, lethed og spontanitet afpasset udvalgte genrer og situationer
  • udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde
  • deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen
  • udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer
  • kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier
  • anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel

Sprog og sprogbrug

 

Eleverne skal arbejde med at:

  • anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder
  • udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter
  • tale og skrive engelsk således at centrale grammatiske regler følges
  • stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes
  • anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer
  • anvende centrale samtalemønstre, herunder turtagning og hensigtsmæssige gambitter
  • afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre

 Sprogtilegnelse

 

Eleverne skal arbejde med at:

  • vælge lytte- og læsestrategier i forhold til teksttype, situation og formål
  • vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer
  • vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser
  • være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse
  • udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen
  • anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog
  • vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave
  • anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, IT baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt
  • udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, vidensdeling og netværksdannelse
  • anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis

Kultur- og Samfundsforhold

 

Eleverne skal:

  • anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog
  • anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it 
  • kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer 
  • anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel.

Arbejdsformer og metoder for delmål i Fuldmånen:

 

For at opfylde vores delmål arbejder vi blandt andet med:

  • sproget som et kommunikativt redskab
  • lyttetekster som skal skærpe elevernes indsigt i de mange dialekter i det engelske sprog, samt træne deres lytte- og forståelsesfærdigheder
  • dialog og samarbejde
  • at træne eleverne i at udtrykke sig på fremmedsproget
  • elevdifferentiering
  • differentiering af indhold og arbejdsformer
  • produktion af egne tekster
  • billeder og lydmedier, både egne og andres
  • læsestrategiøvelser
  • læsning og forståelse af skønlitterære og faglitterære tekster
  • tværfaglig inddragelse af andre fag fx kulturfag, billedkunst og IT
  • kommunikation i autentiske situationer, fx ved brug af gæstelærer/sprogassistent, på lejrskoler og via mailkorrespondance
  • elevernes selvstændige præsentation af eget arbejde, særligt gennem projektorienteret arbejde som både foregår i grupper og individuelt
  • bevidst at udvide elevernes ordforråd
  • skrivning som en proces, fra idé til færdig tekst i fx historier og digte
  • at kunne lytte aktivt samt give og modtage konstruktiv respons
  • grammatik som en integreret del af tekstarbejdet, selvstændige grammatikforløb og ordbogsøvelser
  • at disponere et indhold indenfor det skrevne og talte sprog
  • læsning i grupper, to og to, højtlæsning for lærer og hele klassen samt individuel læsning