Formålet med undervisningen i fransk er at give eleverne muligheden for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på fransk mundtlig og skriftlig og at tilegne sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende fransk i forskellige sammenhænge, udvikle bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det franske sprogs rolle i den internationale dimension. Undervisningen skal give eleverne rammer til at have lyst til at beskæftige sig med sprog og kultur og dermed fremme en alsidig udvikling, samt give eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kultur baggrund og forbered sig til et liv i et globalt samfund.

Delmål

 

Halvmånen 6.-7. klasse

Kommunikative færdigheder

 

Eleverne skal arbejde med at:

  • lytte til og forstå sætninger og udtryk i forbindelse med nære og genkendelige emner, fx interesser, fritid, venner, familien og skolen
  • forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om nære og genkendelige emner
  • læse og forstå hovedindholdet af sprogligt enkle tekster om nære og genkendelige emner
  • gennemføre små dialoger om sig selv, familie, fritid og skole i et enkelt sprog
  • gengive hovedindholdet af en kort, let tekst i et enkelt sprog
  • præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog
  • skrive ord, udtryk og enkle tekster inden for nære og genkendelige emner

 

Sprog og sprogbrug

 

Eleverne skal arbejde med at:

  • udtrykke sig med en forståelig udtale og intonation
  • anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forstå og tale om nære og genkendelige emner
  • anvende de almindeligste faste udtryk og vendinger, herunder høfligheds- og omgangsformer
  • anvende relevante lytte- og samtalestrategier i forbindelse med enkle dialoger og redegørelser
  • anvende relevante læsestrategier i forbindelse med enkle tekster og i arbejdet med elektroniske medier
  • kende til ordstilling og ordklasser
  • anvende de vigtigste verber i præsens
  • stave enkle ord og udtryk.

 

Sprogtilengelse

 

Eleverne skal arbejde med at:

  • lægge mærke til ligheder mellem fransk og andre sprog
  • gætte kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning
  • anvende enkle kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og lade kropssprog og mimik understøtte den mundtlige kommunikation
  • turde udtrykke sig på fransk og udnytte muligheder for at opsøge sproget i og uden for skolen
  • anvende computeren til informationssøgning og kommunikation
  • uddrage og anvende informationer af enkle teksttyper, fx internettekster, tv-programmer og reklamer
  • vælge praktisk-musiske udtryk i forbindelse med enkle præsentationer
  • kende til skriveprocessens faser
  • anvende ordbøger.

 

 

Kultur og Samfundsforhold

 

Eleverne skal kunne:

  • inddrage grundlæggende geografisk og historisk viden om fransktalende lande
  • sammenligne eksempler på fransk og dansk dagligliv og kulturer
  • anvende fransk som kommunikationsmiddel, bl.a. i forbindelse med skolekontakt og it-projekter.

 

 

Arbejdsformer og metoder for delmål i Halvmånen

 

For at opfylde vores delmål arbejder vi blandt andet med:

 

  • sproget som et kommunikativt redskab
  • Cooperative Learning som et pædagogisk redskab til vidensdeling og ideudvikling
  • lyttetekster som skal træne deres lytte- og forståelsesfærdigheder
  • dialog og samarbejde
  • at træne eleverne i at udtrykke sig på fremmedsproget
  • elevdifferentiering
  • differentiering af indhold og arbejdsformer
  • produktion af egne tekster
  • billeder og lydmedier
  • læsestrategiøvelser
  • læsning og forståelse af forskellige tekster
  • tværfaglig inddragelse af andre fag såsom billedkunst, drama, kulturfag m.v.
  • kommunikation i autentiske situationer, fx ved brug af gæstelærer/sprogassistent, på lejrskoler og via mailkorrespondance
  • elevernes selvstændige præsentation af eget arbejde
  • bevidst at udvide elevernes ordforråd
  • skrivning som en proces, fra idé til færdig tekst i fx historier og digte
  • at kunne lytte aktivt samt give og modtage konstruktiv respons
  • grammatik som en integreret del af tekstarbejdet, selvstændige grammatikforløb og ordbogsøvelser
  • at disponere et indhold indenfor det skrevne og talte
  • sproglæsning i grupper, to og to, højtlæsning for lærer og hele klassen samt individuel læsning

 

 

          

 

Fuldmånen 8.-9. klasse

Kommunikative færdigheder

 

Eleverne skal arbejde med at:

  • forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt fransk om centrale og nære emner
  • forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner
  • deltage i samtale om centrale og nære emner
  • redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer
  • udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner.

 

Sprog og sprogbrug

 

Eleverne skal arbejde med at:

  • udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt
  • udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner
  • anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk
  • anvende relevante lytte- og læsestrategier
  • anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse
  • anvende et grundlæggende kendskab til fransk sætningsopbygning
  • anvende grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes.

 

 Sprogtilegnelse

 

Eleverne skal arbejde med at:

  • vide, hvordan man bedst tilegner sig fransk
  • udnytte viden om ligheder mellem fransk og andre sprog
  • vælge relevante lytte- og læsestrategier
  • vælge relevante kommunikationsstrategier
  • udnytte de muligheder, der er for at anvende fransk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet
  • anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk
  • uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster
  • vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk
  • vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser
  • anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol

 

Kultur- og Samfundsforhold

 

Eleverne skal:

  • anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i fransktalende lande
  • drage sammenligninger mellem fransksprogede kulturer og egen kultur
  • anvende fransk som kommunikationsmiddel i mødet med fransktalende
  • vise forståelse for andres levevis og deres kulturer.

 

Arbejdsformer og metoder for delmål i Fuldmånen:

 

For at opfylde vores delmål arbejder vi blandt andet med:

  • sproget som et kommunikativt redskab
  • lyttetekster som skal skærpe elevernes indsigt i det franske sprog, samt træne deres lytte- og forståelsesfærdigheder
  • dialog og samarbejde
  • at træne eleverne i at udtrykke sig på fremmedsproget
  • elevdifferentiering
  • differentiering af indhold og arbejdsformer
  • produktion af egne tekster
  • billeder og lydmedier
  • læsestrategiøvelser
  • læsning og forståelse af skønlitterære og faglitterære tekster
  • tværfaglig inddragelse af andre fag fx kulturfag, billedkunst og IT
  • kommunikation i autentiske situationer, fx ved brug af gæstelærer/sprogassistent, på lejrskoler og via mailkorrespondance
  • elevernes selvstændige præsentation af eget arbejde, særligt gennem projektorienteret arbejde som både foregår i grupper og individuelt
  • bevidst at udvide elevernes ordforråd
  • skrivning som en proces, fra idé til færdig tekst i fx historier og digte
  • at kunne lytte aktivt samt give og modtage konstruktiv respons
  • grammatik som en integreret del af tekstarbejdet, selvstændige grammatikforløb og ordbogsøvelser
  • at disponere et indhold indenfor det skrevne og talte sprog
  • læsning i grupper, to og to, højtlæsning for lærer og hele klassen samt individuel læsning