De Praktisk- Musiske Fag

Det er skolens overbevisning, at de praktisk- musiske fag er en vigtig del af elevernes udvikling.

Rammerne for de praktisk- musiske fag er, at der er:

  • Skemalagte lektioner med de praktisk-musiske fag
  • De praktisk- musiske fag er en integreret del af undervisningen
  • Der er mindst to emne uger i hvert skoleår, der afspejler brug af den praktisk- musiske dimension

Overordnet er den praktisk- musiske dimension i undervisningen

  • Brug hænder og sanser. Her er der tale om det oplevelsesmæssige, hvor der er prioriteret, hvordan undervisningen kan være en kropslig, sansende og følende proces og hvordan man kan arbejde aktivt med oplevelsen
  • Brug sprog. Med andre ord, hvilke færdigheder der er særlig relevant i sammenhæng med undervisningen eller emnet med henblik på varierede fremstilling i klassens arbejde
  • Brug fantasi. Her er det arbejdet med hvordan børnenes fantasi kan få form og udtryk og dermed indgår i udviklingen af undervisningens indhold
  • Brug erfaring og viden, hvor man anvender de væsentlige faglige begreber, samt at udvikle undersøgende og varierende kompetencer
  • Brug skolen og hinanden, hvor der arbejdes med hvordan man kan fremme elevernes evne til at informere, skabe debat og indgå i diskussioner
  • Oplevelse og autentisk oplevelse udenfor skolen, hvor der skabes mulighed for at bruge og medspille med lokalområdet, Danmark og udlandet
  • Brug af tværfaglige forløb i undervisningen

  

Undervisningen kan indeholde:

  • Lær og brug af medbestemmelse
  • Undervisning i og med fag
  • Projektarbejdsformen
  • Klassesamtale
  • IT og kreativitet/udtryksformer
  • Æstetik
  • Temaer og tendenser, der medvirker til en ændring af elevernes grundopfattelse af hvad en læreproces i skolen er for noget.
    1. en forståelse for hvorledes forskellige arbejdsformer kan medvirke til at sætte eleverne i stand til selvstændigt at tilegne sig informationer og færdigheder samt at bearbejde og formidle deres erfaringer
    2. en forståelse af, at elevernes medbestemmelse i undervisningen hænger sammen med elevernes deltagelse i undervisningens indhold og udvikling, således at den giver rum for eleverne som personer med særlige erfaringer, oplevelser og forestillinger
    3. en forståelse for at udvikle undervisningsmiljøer, hvor arbejdsformerne giver mulighed for mange forskellige forståelser og deres udtryk i klassens fællesskab.

 Endvidere er det skolens mål, at de fysiske rammer skal udvikles i takt med at undervisningsprocessen udvikles til at indeholde følgende kendetegn: 

  • at elevernes og læreres roller og funktioner er variable og situations bestemte
  • at det overordnet i undervisningen og tids strukturen er smidig og foranderlig
  • at lærere indgår i og anvender mange undervisningsformer
  • at elevernes grupperinger skifter efter interesser og engagement
  • at mange forskellige overordnede mål kan foregå samtidigt
  • at elevernes dokumentation for deres læring har praktiske, konstruktive og visuelle udtryksformer

Pædagogiske overvejelser om de praktisk musiske fag.

De praktisk musiske fag er fællesbetegnelse for en række fag, der er meget forskellige. Fagenes nuværende udstrækning i grundskolens fagrække er et resultat af en historisk udvikling. Fælles for fagene er, at de giver et nødvendigt grundlag for udvikling og dannelse af en alsidig personlighed, hvor alle potentialer hos den enkelte elev får mulighed for at kunne udfoldes.

Erfaring med og erkendelse af sig selv og omverdenen sker på mangfoldige måder og med alle sanser. De forskellige sansers udtryksformer varetages af de kunstneriske, kulturbærende og håndværksbaserede fag. Derfor udgør disse fag en væsentlig del af en skole, der indskriver sig i en humanistisk og demokratisk tradition.

Fagene giver særlige muligheder for skabende virksomhed af kunstnerisk, æstetisk art, for fordybelse og engagement i problemstillinger, der går "ind under huden" hos børnene og de unge, idet refleksiv tænkning og følelsesmæssig optagethed indgår i et samspil.

Gennem undervisningen i de praktisk musiske fag lærer eleverne at benytte sig af arbejdsmetoder og teknikker af praktisk, musisk, kreativ og kunstnerisk karakter. En styrkelse af de praktisk musiske fag,så eleverne opnår større kundskaber og erhverver bedre færdigheder, vil øge deres forståelse for sammenhæng mellem teoretisk viden og praktiske muligheder. Denne forståelse og kompetence ruster eleverne til at tage initiativ, se nye og måske anderledes muligheder, når opgaver skal løses - ikke kun i folkeskolens fag eller i tværfaglige projektsammenhænge, men også i deres fremtidige virke i arbejde og fritid.

Med udgangspunkt i ovenstående tilbyder indskolingen flg. praktisk musiske fag: køkken, billedkunst,sløjd,musik og it.

Der deles 5 hold på tværs af klasserne (børnehaveklasse - 3.kl.). Alle hold vil gennemgå et forløb indenfor hvert fag i en samlet periode på ca. 5 uger. 

De samme fag går igen på mellemtrinnet og i overbygningen, men suppleres løbende fx med filmkundskab i overbygningen, byvandring, udendørstegning m.v.