Undervisningsplan for naturfag (1. – 6. kl.),

biologi (7. – 9. kl.) og fysik (7. – 9. kl.) på

Nørrebro Lilleskole

Naturfag 1. – 6. klasse

Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

  1. Den nære omverden
  2. Den fjerne omverden
  3. Menneskets samspil med naturen
  4. Arbejdsmåder og tankegange

Indskolingen bh. kl. – 3. kl.

Den nære omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • sortere materialer og stoffer efter egne kriterier og enkle givne kriterier
  • demonstrere ændringer af stoffer og materialer, bl.a. smeltning og opløsning
  • undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og tyngdekraft
  • beskrive dele af lokalområdet for andre
  • beskrive udvalgte dyr og planter
  • kende de naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever
  • kende menneskets sanser
  • undersøge enkle kropsfunktioner, herunder bevægeapparatet
  • give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen sundhed, herunder søvn, mad og trivsel
  • kende forhold, der karakteriserer de forskellige årstider
  • undersøge enkle forhold vedrørende vejret

Den fjerne omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • kende dyr og planter fra forskellige naturområder
  • fortælle om årstider, sol og måne samt ændringer i længde på dag og nat
  • kende hovedtræk af solsystemets opbygning

Menneskets samspil med naturen

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd
  • give eksempler på livsnødvendige ressourcer, der indgår i deres dagligdag
  • fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer, herunder vand og affald.

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • stille enkle spørgsmål og forudsige forløb ud fra iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser
  • udføre enkle forsøg og eksperimenter i klassen, laboratoriet, naturen og lokalsamfundet
  • beskrive enkle fænomener, bl.a. et frøs spiring og lys i en pære
  • bygge enkle modeller af konkrete genstande
  • anvende enkelt udstyr, herunder termometer, lup og ketcher
  • bruge værktøj som hammer og skruetrækker
  • indsamle, ordne og kategorisere efter enkle iagttagelser
  • kende vigtige navne og enkle grundlæggende faglige begreber
  • formidle egne resultater og erfaringer, bl.a. gennem tegning, fortælling og dramatisering
  • indtaste og ordne enkle data

 

 Der arbejdes bl.a. med nedenstående områder/emner:

1        Sortering, smeltning og opløsning

2        Dyr og planter

3        Menneskets sanser

4        Krop, sundhed og hygiejne

5        Årstider og vejret

6        Universet

Mellemtrinnet 4. – 6. klasse

Den nære omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at;

Planter og dyr

§         beskrive planter og dyr samt deres levesteder

§         redegøre for sammenhængen mellem planter og dyrs bygning, form, funktion og levested

§         beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og økosystemer

§         sammenligne forskellige levesteder og forskellige planter og dyrs tilpasning

§         Flora og fauna

§         Fotosyntesen

Mennesket

§         fortælle om menneskets sanser og kropsfunktioner, bl.a. åndedræt og fordøjelsessystem

§         beskrive enkle, vigtige regler for sund levevis

§         beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der påvirker disse, som kost og motion

§         begrunde valg om forhold, der har betydning for egen sundhed

§         Sanserne

§         Puberteten

Vejret

§         bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser

§         anvende enkle måleinstrumenter til undersøgelser af vejret.

§         sammenligne egne observationer med en vejrudsigt

§         fortælle om fænomener, der knytter sig til de forskellige årstider.

§         Økosystemer; lavtryk og højtryk, vandcyklussen

§         Naturfænomener

§         Vind- og vejrforhold; skyers latinske betegnelser, sol skaber vind.

 

Den fjerne omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at;

§         beskrive menneskers levevilkår i andre kulturer set i forhold til egne levevilkår

§         give eksempler på menneskers levevilkår forskellige steder på jorden

§         beskrive forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige levevilkår

§         beskrive dyr og planter fra forskellige naturområder

§         kende månens bevægelse omkring jorden og jordens bevægelse omkring solen og forbinde dette med oplevede dagligdags fænomener

§         give eksempler på, hvordan organismer opfylder deres livsbetingelser forskellige steder på jorden.

§         redegøre for, hvorledes naturkatastrofer indvirker på dyr og menneskers levevilkår

§         redegøre for årsager til naturkatastrofers opståen

§         sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på jorden

Menneskets samspil med naturen
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at;
- give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt
- give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik
- beskrive forskelle og ligheder på redskaber og apparaters udformning og anvendelse til forskellige tider.

Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at;

§         stille spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser

§         gennemføre og beskrive enkle undersøgelser og eksperimenter

§         vælge mellem og arbejde med forskellige undersøgelsesmetoder

§         bygge modeller og enkle apparater

§         kategorisere resultater af undersøgelser

§         benytte navnestof, fagudtryk og enkelt fagsprog

§         formidle egne undersøgelser og eksperimenter, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering

§         opsamle og ordne enkle data og informationer.

 

Efter 6. klassetrin

Den nære omverden
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at;

§         beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fødekæder og økosystemer

§         sammenligne forskellige levesteder og forskellige planter og dyrs tilpasning

§         diskutere forskelle på det levende og det ikke-levende

§         sammenligne egne observationer med en vejrudsigt

§         fortælle om fænomener, der knytter sig til de forskellige årstider.

Den fjerne omverden
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at;

§         sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter

§         kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen og andre verdensdele

§         sammenligne geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen og andre verdensdele

§         kende hovedtræk af solsystemets opbygning og forbinde dette med dagslængde, årstider, klimaforskelle, tidevand

§         kende hovedtræk af jordens og livets udvikling


Menneskets samspil med naturen
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at;

§         kende til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen

§         redegøre for eksempler på ressourcer, der har betydning for planter, dyr og menneskers levevilkår

§         give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som vand/spildevand og energiforsyning/forurening

§         kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses.

 

Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at;

§         stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelser

§         planlægge og gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter af mere systematisk karakter

§         designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt

§         opsamle og formidle undersøgelser og eksperimenter

§         benytte fagsprog og anvende abstrakte begreber

§         formidle egne og andres undersøgelser og eksperimenter ved hjælp af relevante fremstillingsformer, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering

§         give begrundede svar ved at sammenstille egne erfaringer og informationer andre steder fra opsamle, ordne og formidle data og informationer.

 

Undervisningsplan for biologi for 7. – 9. klasse

Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der bliver lagt vægt på forståelsen af sammenhænge.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

1        De levende organismer og deres omgivende natur

2        Miljø og sundhed

3        Biologisk anvendelse

4        Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen i biologi skal lede frem mod at eleverne efter 9. kl. har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at;

De levende organismer og deres omgivende natur:

§         kende og beskrive udvalgte organismer og deres systematiske tilhørsforhold samt anvende begreber om livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse i forbindelse med forskellige typer af organismer

§         sammenligne forskellige typer organismer og deres livsbetingelser som føde, næringsstoffer, vand, ilt, lys og temperatur samt forholdet til andre organismer

§         kende til forskellige celletyper og deres funktion, herunder nerve- og muskelceller

§         kende til levende cellers bygning og funktion

§         forklare forskellen mellem dyre- og planteceller

§         forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser

§         gøre rede for hovedtræk af fotosynteseprocessen og dens grundlæggende betydning i økosystemerne

§         forklare begrebet økosystem og kende til energistrømme samt udvalgte stofkredsløb i forskellige økosystemer

§         forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed

§         give eksempler på gener som bærere af biologisk information

§         forklare principperne i proteinsyntesen

§         kende til funktionen af kønnet og ukønnet formering på celle- og organismeniveau

§         redegøre for naturvidenskabelige forklaringer på livets opståen og udvikling

§         kende til vigtige principper for artsdannelse og livets udvikling og sammenhængen med biologisk mangfoldighed

§         kende nogle vigtige trin af livets udvikling

Miljø og sundhed

§         beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem

§         redegøre for de vigtigste funktioner af de indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder i fordøjelsessystemet, lunger og blodkredsløbet

§         kende til regulering af det indre miljø gennem nerve- og hormonsystem, blandt andet vedrørende vand, kuldioxid, temperatur og affaldsstoffer

§         kende til, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira

§         kende til menneskets forplantning og udvikling

§         forklare på elementært molekylært niveau opbygning, nedbrydning og anvendelse af fedtstoffer, kulhydrater og proteiner i kroppen

§         forklare væsentlige træk ved kroppens energiomsætning

§         give eksempler på den biologiske baggrund for udvalgte forebyggelses- og helbredsmetoder

§         give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed

§         vurdere menneskers anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling

Biologiens anvendelse

§         forklare biologiske processer knyttet til råvareproduktion, herunder i landbrug og fiskeri

§         vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer

§         forklare vigtige biologiske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring, fremstilling af mejeriprodukter, konservering

§         redegøre for menneskets syn på og brug af produktionsdyr og kæledyr

§         forklare vigtige typer af genteknologi anvendt på forskellige organismer, herunder mennesket

§         vurdere fordele og risici ved anvendelse af moderne bioteknologi

§         give eksempler på positive og negative konsekvenser af at ændre på menneskers arveanlæg i såvel krops- som kønsceller

Arbejdsmåder og tankegange

§         formulere relevante spørgsmål samt vælge relevante undersøgelsesmetoder og udstyr

§         indsamle og formidle relevante data

§         give forslag til, hvordan spørgsmål om natur og miljø kan undersøges

§         analysere interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer

§         forholde sig til aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer

 

I biologiundervisningen i overbygningen arbejdes der bl.a. med nedenstående områder/emner:

7. klasse

§         Ferskvand

§         Landbrug

§         Kroppen

§         Motion

§         Celler

8. klasse

§         Skov

§         Kyst og Hav (evt. koralrev)

§         Mad og sundhed

§         Nydelsesmidler og rusmidler

§         Bæredygtig udvikling

§         Genetik

§         Bioteknologi

§         Virus og bakterier

§         Evolution (systematik og arter)

9.klasse

§         Kulturlandskab

§         Økologi

§         Forurening

§         Bjerge (dyr og planters tilpasning, vandet kredsløb)

§         Mere om celler (celler i arbejde)

§         Dyrevelfærd

 

Undervisningsplan i fysik for 7 – 9. klasse

Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

  1. Fysikkens og kemiens verden
  2. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
  3. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
  4. Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at;

Fysikkens og kemiens verden

  • anvende enkle fysiske og kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener som regnbuen, elektricitet i hjemmet, korrosion, krystalformer og nordlys
  • redegøre for anvendelse af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge som lydes udbredelse, flyvning og stjernehimlen
  • kende til enkle modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af partikler
  • beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser samt forklare principper i det periodiske system
  • beskrive eksempler på kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion
  • kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser
  • kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, som tilstandsformer, ledningsevne og surhedsgrad
  • kende til eksempler på fysiske/kemiske beskrivelser af fænomener i naturen, herunder vejrfænomener og jordens magnetfelt
  • kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iagttages på jorden som årstider, tidevand og formørkelser
  • beskrive og forklare energioverførsel som fotosyntese, ånding og elektrisk energioverførsel
  • kende udvalgte stoffers kredsløb i naturen som kulstof, nitrogen og vand.
  • forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet.

 

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse

  • kende til nogle forestillinger om stofopbygning, herunder det periodiske system
  • kende til udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder
  • redegøre for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen
  • kende nogle tidligere kulturers forestilling om universets opbygning
  • kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning og nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling
  • kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige
  • beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden.
  • kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden
  • kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

  • kende til fordele og ulemper ved udnyttelse af forskellige energiformer, herunder vedvarende energikilder
  • give eksempler på, at der ved fremstilling af energi ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet
  • beskrive og forklare energioverførsel ved udvalgte eksempler fra teknikken, som transport og brændselsceller
  • beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning
  • kende argumenter for og imod omlægning af samfundets energiforsyning
  • kende til udvalgte ressourcer som aluminium og olie samt deres vej gennem systemet
  • beskrive energiomsætning i blandt andet kraftværker og transportmidler, herunder tab i energikvalitet
  • beskrive energiomsætning ved udvalgte vedvarende energikilder som solfanger,vandkraft og biogas
  • kende til industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer
  • gøre rede for, hvorledes anvendelse af materialer kan påvirke ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden
  • sammenligne forskellige metoder til fremstilling af samme produkt som papir, gødningsstoffer og konserveret mad
  • kende eksempler på produktionsprocesser og delprocesser, heraf som gæring og katalyse
  • kende til eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen som mikrobølgeovn og vaskepulver
  • kende til enkle principper for transmission af information over store afstande som satelitter, analog og digital transmission
  • kende til eksempler på elektronisk styring i hverdagen
  • beskrive virkning af ioniserende stråling på levende væv som sundhedssektorens brug af strålebehandling og røntgenfotografering
  • anvende it-baserede redskaber til dataopsamling.

Arbejdsmåder og tankegange

  • formulere spørgsmål og indsamle relevante data
  • planlægge og gennemføre praktiske og teoretiske undersøgelser
  • formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater
  • vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr som feltudstyr og data-loggere
  • benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde
  • vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven

I fysik/kemi-undervisningen arbejdes der bl.a. med nedenstående områder/emner

7.klasse

  • introduktion til faget
  • verdens byggesten
  • kemien i hjemmet
  • jorden giver betingelser for liv
  • lyset fra solen
  • dansen på nattehimlen
  • boligens materialer, el og varme
  • solen varmer og skaber vejret
  • musik og lyd

8.klasse

  • fysik og kemi er overalt
  • styr på tingene
  • lim mellem atomerne
  • fyldt med energi
  • ren kemi
  • en lille verden
  • vort solsystem
  • spiselig kemi
  • drømmerejser
  • jorden og solen giver energi

 

9.klasse

  • det sure, det salte, det basiske
  • jordens salte
  • jordens skatte
  • partikler med fart på
  • når felter forandres
  • der er noget i luften
  • slægten alkohol
  • lysets kilde
  • mellem mennesker