Årsplan for værkstedsfag 2014/2015

Lærere: Jeanne, Maja, Simon og René


 

Værkstedsfag er i år organiseret i 4 værksteder samt enkeltstående workshops i bl.a. body percussion og kor for at introducere eleverne for forskellige kreative udtryk. I skoleårets begyndelse roterer eleverne på de tre værksteder: teaterproduktion, socialt entreprenørskab og samba-reggae for at give dem et kendskab til værkstederne før de vælger sig ind på ét af dem. Værkstederne kører frem til musik-og teaterfestivalen i sidste uge inden sommerferien hvor hvert værksted fremviser et produkt. Musik-samspil har én introduktions-gang hvorefter det kører resten af året, da erfaringen fra de sidste år viser at dette værksted har brug for længere tid til at frembringe et tilfredsstillende produkt til festivalen.

 

Værksted

Underviser

Mål for værkstedet

Aktiviteter

Evaluering

Teaterproduktion

Jeanne

Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform. Undervisningen skal udvikle elevernes forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. Eleverne skal gennem praksis øge deres forståelse af den dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder.                

Vi vil arbejde med forskellige dramatiske udtryksformer igennem  dramaøvelser og opsætning af en hel teaterforestilling, der skal vises på musik og teaterfestivalen ved årets slutning

Eleverne har udviklet deres lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel, gennem vores arbejde med dramaøvelser og opsætningen af et teaterstykke til musik og teaterfestivalen. Det har udviklet deres forståelse og brug af det dramatiske udtryk til at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer og de har fået en bedre forståelse for den kropslige, æstetiske og sociale mulighed den dramatiske udtryksform giver.

Socialt entreprenørskab


Valgfaget Socialt Entreprenørskab på Nørrebro Lilleskole er skabt gennem et samarbejde med Frivilligcenter SR-Bistand, som er en frivillig forening, som yder social-, juridisk- og gældsrådgivning samt samtaleservice til udsatte borgergrupper. Herudover fungerer SR-Bistand som bindeled mellem personer, som ønsker at udføre frivilligt arbejde og organisationer, som bruger frivilligt arbejde.

Simon

Med udgangspunkt i de nye forenklede mål, skal eleverne gennem arbejdet med tiltag i deres nærmiljø, udvikle demokratiske handlekompetencer, som på sigt gør dem i stand til at skabe, styre og forny det samfund, de er en del af.


Eleverne skal lære om frivilligt arbejde på Nørrebro. Eleverne skal selv identificere problemstillinger og tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge på Nørrebro. Derudover skal de lære om kreative og innovative processer.


Målet er, at eleverne lærer om kreative og innovative processer og om hvad socialt entreprenørskab er. Om projektet bliver en succes eller lykkes er sekundært, det er processen, som er det primære.

Idéen er, at eleverne over ni undervisningsmoduler skal ud i virkeligheden og møde mennesker i forskellige kulturelle og sociale sammenhænge samt observere bymiljøet, som de selv lever i. Her skal de identificere problemstillinger, som de gennem frivilligt arbejde skal være med til at afhjælpe. Kort sagt, gøre Nørrebro til et bedre sted at leve for Nørrebros beboere, og det skal have betydning for andre end dem selv og deres nærmeste familie.


Kurset har to undervisningsspor, som eleverne selv vælger. Enten arbejder eleverne projektbaseret med deres egne ideer/projekter eller de kommer i grupper af to ud og besøge SR-Bistands samarbejdspartnere, hvor de skal udføre frivilligt arbejde.


Udover at eleverne skal lære om frivilligt arbejde, skal de også udtænke et konkret tiltag, som kan gøre Nørrebro til et bedre sted at være, og som de skal arbejde på at føre ud i livet.

Eleverne har gennem arbejdet med deres egne eller prædefinerede projekter arbejdet med tiltag i deres nærmiljø og udviklet demokratiske handlekompetencer, som gør dem i stand til at skabe, styre og forny det samfund, de er en del af. Herudover har eleverne gennem arbejdet med projektværktøjet “Innovationstrappen” opnået kompetencer som gøt dem i stand til at planlægge og udføre kreative og innovative processer.

Samba-reggae

Maja

Målet for værkstedet er at give eleverne en grundlæggende rytmisk forståelse, både teoretisk og praktisk.

Herudover er målet at eleverne opnår en forståelse for at kulturelle udtryk som f.eks. musikgenrer opstår i en historisk, social og geografisk sammenhæng. Samt at globaliseringen spiller en rolle i udbredelsen af og ændringer i kulturelle udtryk.

Vi vil spille forskellige rytmer fra samba-reggae traditionen i Bahia i det nordøstlige Brasilien og gennem dem arbejde med en basal introduktion til rytme-noder. Herudover vil eleverne stifte bekendtskab med andre kulturelle traditioner som mad samt Brasiliens geografi og historie. Slutteligt vil vi arbejde med sprogtilegnelse.

Eleverne har opnået en indgående forståelse for og kompetence for rytmik, herunder off-beat, polyrytmik og swing.

Herudover har de opnået forståelse for og kendskab til Brasiliens kulturelle udtryk samt sprogtilegnelse og strategier som genkendelse, overførsel og grammatik via undervisning i spansk.

Musik-samspil

René

Målet for Musikundervisningen er at give børnene en forståelse af hvordan musik er bygget op både teoretisk og praktisk, samt at udforske og betjene forskellige instrumenter. Samtidig er det målet at børnene sammen arbejder med forskellige former for Musik og her lærer at Kommunikere indbyrdes på en sund og kreativ måde, og gennem en kreativ proces oplever glæden ved at skabe noget sammen på tværs af sociale og menneskelige kompetencer.

Vi arbejder med forskellige Musiknumre som børnene selv  vælger og arrangerer i fællesskab. Kulminationen af  forløbet er at Samle/indøve numre nok til at kunne gennemføre en koncert på Lilleskolernes  årlige teater og Musikfestival