Trivsels- og Mobbepolitik

Nørrebro Lilleskole

På Nørrebro Lilleskole arbejder vi målrettet for at undgå mobning.

Skolen skal være et godt sted at være, for at den kan være et godt sted at lære.

Vi er af den opfattelse, at jo bedre børnene trives, jo større deres indbyrdes tolerance er, jo bedre er muligheden for at undgå mobning og hermed mulighed for at øge indlæringen.

Derfor har vi en trivsels- og en mobbepolitik.

Nærværende trivsels- og mobbepolitik er blevet til i løbet af 2007 og er sendt til høring i hhv. elevrådet og i personalegruppen i 2008. Herefter har bestyrelsen bearbejdet resultatet og mobbepolitikken er nu en realitet. Mobbepolitikken vil blive revideret løbende, og justeret når der er behov herfor. Sidste justering er sket I maj 2014.

TRIVSEL

Trivsel er grundlaget for Nørrebro Lilleskole. Det ses fx i vores formålsparagraf og værdigrundlag hvor vi blandt andet skriver: ”

Formålet med Nørrebro Lilleskole er at skabe en skole hvor børnene:

- er glade for at være og for at lære
- er trygge ved hinanden og ved lærerne
- kan udfolde deres evner og talenter og tør give udtryk for deres meninger
- tør påtage sig et ansvar og får styrket deres selvtillid og selvværd”

Og i værdigrundlaget hedder det:”

Nørrebro Lilleskoles formål er, i samarbejde med forældrene at medvirke til, at eleverne udvikler sig til socialt bevidste, selvstændigt tænkende, åbne og virkelystne mennesker.
Skolen arbejder med "det hele menneske", hvor det følelsesmæssige, sociale, faglige og kreative indgår som lige vigtige elementer.

Nørrebro Lilleskole søger at skabe trygge rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, så eleverne, kollektivt som individuelt udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, og herigennem opnår tillid til egne og fælles muligheder for at tage stilling og handle.”

Vi tror på at trygge børn leger og lærer bedst, derfor gør vi meget i det daglige for at sikre at børnene trives:

Eleverne er opdelt i 4 afdelinger; 

Stjerneskuddet børnehaveklassen - 2.kl,

Nymånen 3.kl.- 5.kl.

Halvmånen 6.kl. - 7. kl.

Fuldmånen 8.kl.-9.kl.

For at sikre en god faglig progression I lærerteamene er arbejdet opdelt I  2 lærerteam “Storeteam 9.-6.kl” og lilleteam 5.-0.kl. Men I erkendelse af at der kan være aldersspecifikke forskelle, der er for store med denne opdeling arbejdes der til tider I de mindre lærerteam Stjerneskuddet, Nymånen, halvmånen og fuldmånen.

Inden for den enkelte afdeling arbejder eleverne sammen flere gange om ugen på tværs af klasserne, her lærer både børnene og de ansatte hinanden godt at kende og kendskab til hinanden og accept af hinanden er en vigtig faktor i arbejdet med at eliminere mobning.

Vi arbejder også på tværs af klasser og trin i emneugerne, så børn på alle klassetrin lærer hinanden at kende.

Alle klasser har et forum for demokrati. Men dette forum er forskelligt inden for de enkelte trin. Der kan være tale om klassemøde, klassens time, hvor man kan tale om stort og småt, og løse evt. problemer før de vokser sig større, eller gangmøder hvor vi fx sidder i en rundkreds til møderne, og hvor børnene selv fungerer som ordstyrere og referenterne.

En lang række andre tiltag styrker trivslen for det enkelte barn herunder:

-                     ”Hest / føl ordninger” for nye elever.

-                     Vi har lejrskoler for alle klasser hvert år.

-                     Vi har et åbent lærerværelse, hvor elever altid er velkomne, med den undtagelse at vi vil have fred i et kvarter om morgenen.

-                     Vi opdrager børnene til at være selvstændige, til selv at tage stilling og til at kunne sige fra.

-                     Vi har et Elevråd, der arrangerer skolens fødselsdag ofte med et anti-mobbe tema, hvor det gælder om at styrke samarbejdet og kammeratskabet. Elevrådet arbejder med antimobning.

-                     Vi tilstræber tæt kontakt til elevernes forældre, og kontakter jer hvis jeres barn virker utilfreds, ligesom vi også opfordrer forældrene til at henvende sig til os, hvis deres barn ser ud til at have problemer.

-                     Vi har et forældreråd, der gennem forældrerepræsentanterne i de forskellige klasser drøfter tiltag af social karakter som kan styrke sammenholdet inden for den enkelte klasse i samarbejde med klasselæreren og forældrene opfordres til at tage del i klassens trivsel ved at arrangere fælles arrangementer med elever og forældre i klassen.

INDIVIDUELLE SAMTALER

I al samvær, opdragelse og vedkommende undervisning opstår der konflikter. Derfor er hele personalet med til at løse konflikter mellem børn, og mellem børn og voksne. Det sker gennem en konflikthåndteringsmodel, der løbende justeres. Men grundtanken er, at konflikter er uundgåelige og ved at løse konflikter i gensidig respekt, bidrager den løste konflikt til fornyet læring.

For at komme konflikter og problemer til livs, der lever skjult eller uden for de voksnes opsyn, og for at styrke klasserne socialt afholdes der ofte strukturerede individuelle samtaler med alle klassens elever. Samtalerne skal afholdes inden for få dage og gerne på en dag. Indholdet af disse samtaler variere, men koncentrere sig om den enkelte elevs faglige og sociale standpunkt, om elevens interaktion med andre elever, om elevens syn på sin egen position i klassen og om der er nogen det er synd for i klassen. Gennem samtalerne kan klasselæreren få et billede af hvordan klassen fungerer, også når der ikke er voksne i nærheden. Klasselæreren vil få et indblik i, om der er nogle børn der savner venner, om der er nogle der keder sig og har brug for udfordringer, eller om der skulle være nogle der bliver mobbede. Efter at der har været ført samtaler med klassen er det klasselærerens opgave, sammen med sit team, at handle i forhold til oplysningerne, herunder at orientere det øvrige personale på et personalemøde, lærermøder, møder med pædagogteamet m.v.

Hvis der konstateres mobning, enten ved de individuelle samtaler eller på anden vis, er det klasselærerens pligt at reagere omgående. 

MOBNING DEFINITION

Mobning er når en eller flere personer systematisk og gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Der er en vis ubalance i styrkeforholdet. Den eller dem, der bliver udsat for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte næsten hjælpeløs overfor mobningen.  Mobning er et overgreb. Men det er vigtigt, at forstå at mobning foregår i en social kontekst, uanset om den foregår i klassen, på sociale medier m.v. Det betyder at alle i klassen har en rolle i mobningen, både dem der er aktive og dem der ser på. Hvis der er mobning i en klasse, er det derfor et udtryk for en syg klassekultur, hvilket blandt andet ses af, at mobningen fortsætter, hvis en mobbet elev forlader klassen. Det vil nu bare handle om andre elever. I en klasse med mobning er der derfor ofte angst, hos dem der ikke blander sig og klassen har derfor brug for en indsats fra AKT- lærerne, så klassens værdier kan ændres i retning af bedre gensidig accept af hinanden og hinandens forskelligheder.

Mobning er ikke:

Når to eller flere ligeværdige partnere er i konflikt. Eller når nogen driller hinanden for sjov og begge parter er klar over det.

FORÆLDRENES ROLLE

Alle forældre har et ansvar for at Nørrebro Lilleskole er et rart sted at være. Det kan man hjælpe med, ved at lære sit barn at forstå andre menneskers følelser, at lære det empati. Og ved at opfordre sit barn til at fortælle hvis, ”der er noget galt”.

Hvis et barn virker ked af at gå i skole, eller fortæller at han/hun bliver mobbet, skal forældrene tage det alvorligt. Det er vigtigt ikke bare at slå det hen som noget der går over, eller er mindre vigtigt. Vi opfordrer til at forældrene taler med deres barn og prøver at finde ud af, hvad der foregår, og derefter henvender sig til klasselæreren. I den forbindelse er det vigtigt, at forældrene forstår, at barnet indgår I en social sammenhæng I klassen, hvorfor barnets syn på egen trivsel og klassens dynamik naturligvis er subjektiv. Klasselæreren vil som oftest have et godt indblik i barnets tilstand i klassen og den sociale dynamik, og klasselæreren vil sammen med lærerteamet og evt. pædagoger vurdere situationen, og give et bud på hvad skolen fx. I form af AKT-indsats (adfærd kontakt og trivsel) og forældre kan gøre for at løse problematikkerne.

Hvis der er tale om mobning, vil klasselæreren og teamet I samarbejde med vores uddannede AKT-instruktører lægge en strategi for, hvordan mobningen bringes til ophør.

Hvis en eller flere forældre har mistanke om mobning af andres børn, skal de ligeledes kontakte klasselæreren. Forældrene må aldrig selv forsøge at klare problemet uden om klasselæreren, fx ved selv at møde frem på skolen for at tale med ”mobberen”.

Den nyeste forskning viser, at tidliger tiders tro på at mobning handlede om en mobber og et offer ikke holder stik. Dem der ikke er direkte involverede i handlingerne er stadig del af en usund klassestruktur og skal navigere i den usunde kultur. Derfor er midlet til at fjerne mobning, at der arbejdes med hele klassens trivsel via en AKT –indsats.

MOBNING HANDLEPLAN

Hvis der konstateres mobning er det klasselærerens pligt at reagere omgående.

Når der konstateres mobning i en klasse, skal klasselæreren og teamet i samarbejde med AKT-Gruppen sikre en længerevarende opfølgning. De skal i fællesskab udarbejde en strategi og kommunikere alle væsentlige dele af denne strategi videre til resten af personalet og til forældrene. 

MOBNING BLANDT VOKSNE

Mobbepolitikken gælder også personalet.

Personalet er dækket af mobbepolitikken på nedenstående måde:
På vores skole har alle ret til at blive behandlet med respekt.
På vores skole er mobning ikke tilladt, alle både børn og voksne skal behandles med værdighed.
Voksne mennesker mobber ikke hinanden.
Voksne mennesker mobber ikke børn.
Venligt drilleri er okay, så længe ingen af parterne oplever drillerierne som nedværdigende krænkende eller sårende.
Alle medarbejdere har pligt og ret til at klage over både ledere og kollegaer, der mobber.



KLAGEADGANG

Hvis en voksen på arbejdspladsen føler sig mobbet skal denne rette henvendelse til skolens leder.
Hvis en voksen føler sig mobbet af lederen, skal denne klage skriftligt til skolens bestyrelse og med kopi til lederen. Hvis et barn føler sig mobbet af en voksen, skal barnet rette henvendelse til
skolens leder eller en lærer.



BEHANDLING AF KLAGER

Skolens bestyrelse behandler klager over skolens leder.
Alle andre klager over voksenmobning behandles af skolens leder, der såfremt problemet ikke kan løses ved mægling, drøfter sagen med skolens tillidsrepræsentant inden en afgørelse træffes.

Klager over voksenmobning behandles på følgende måde:
Når skolens leder modtager en klage over en voksenmobber sendes denne klage til høring hos mobberen(e), der får en frist på en uge til at svare skriftligt.
Skolens leder behandler i første omgang klagen, via en mægling mellem de to parter og det er en pligt for de ansatte at deltage i en sådan mægling, hvis de indkaldes.
Såfremt sagen ikke kan klares ved mægling, drøfter skolens leder sagen med skolens tillidsrepræsentant, hvorefter lederen træffer en afgørelse om eventuel fagretlig behandling.