Månedskalender for august, 2022

https://drive.google.com/file/d/10bJgRYFaFSwQuTYDT0uCtw9NRtSv2Zmo/view?usp=sharing

 

 

Sommerbrev fra Galaksen 2022            

Kære børn og forældre,
Vi vil sige tak for i år. Et år, hvor vi heldigvis og endelig fik lov til at lave normal Galakse efter corona.
Vi har fået startet vores sjove Labs op, vi fik holdt to fantastiske cirkusforestillinger, vi har holdt sjove og inspirerende vidensdage dage både i og uden for skolen, fælles caféer, fælles fødselsdage, fredags-bif, pokemon-turneringer, ture ud af huset og sidst, men ikke mindst fik vi lov til at lave flotte og sjove ferniseringer med mange besøgende. Tak for, at I kommer og er med til at gøre det til en sjov oplevelse.

I uge 31 slår vi igen dørene op, hvor åbningstiden er 7.30 - 17.00. Her kommer børnene til at være således fordelt: 0.  +  1. kl. på 1. sal og 2. + 3. kl. på 2.  sal.
0. + 1. klasse kommer til at være sammen med Mads, Niels, Line og Ilham.

2. + 3. kl. kommer til at være sammen med Richard, Andrew, Andreas og Anja H. Når man møder ind er der en voksen til at tage imod på de to forskellige etager.

Ugen byder på en masse fri leg sammen med vennerne, hygge i gården og i klasserne, historielæsning, aktiviteter i gym, spille spil og ture ud af huset.

2. + 3. kl. skal på tur onsdag og 0. + 1. kl. skal på tur torsdag. Begge ture er til en nærliggende legeplads kl. 9.30 - 14.00.

Fra uge 32, når skolen begynder, starter vi også op med Labs. I uge 32 + 33 holder vi Basecamp, hvor vi kigger lidt på børnenes kompetencer. Har man f.eks. bruge for at træne at klippe med en saks, slå kolbøtter, tegne, kaste og gribe osv. Den viden kommer vi til at gøre brug af, når vi skal sammensætte hold på tværs af klasserne til det videre arbejde i vores forløb.

I løbet af de 14 dage kommer alle børn til at prøve alle de fem Labs og kommer til at lære alle Galakse-voksne at kende.

Richard står for musik-lab, Mads for sport, Andrew for køkken, Ilham for krea og Ellen for udelivs-lab. Ilham vil dog også være at finde i 0. klasse hver dag for, at børnene kan blive trygge ved hende.

Vi arbejder ud fra fire forløb fordelt over året; Her bor jeg, Verden omkring os, Cirkus og Udeliv. Årsplanerne for hver Lab kan man finde på hjemmesiden i august.
De forskellige Galakse-voksne er fordelt således:
0. kl. Ilham, 1. kl. Mads, 2. kl. Andrew, 3. kl.  Richard og Ellen er vores “flyver”.
Vi glæder os utrolig meget til et nyt og spændende år i Galaksen. Vi glæder os også til at indkøre vores nyansatte Andrew. Tag godt imod ham :)

Rigtig god sommer,

Galakse-personalet