Årsplan Nørrebro Lilleskole

Fag: Dansk    Klasse: 0. klasse    Lærer: Line Langlo

Introduktion:

I dansk arbejder vi med bøgerne “Fandango bogstavlydbogen” hvor  der er fokus på bogstaverne, deres navn form og lyd og Fandango mini grundbogen, hvor der arbejdes med forskellig litteratur, hvor der er fokus på at udvikle børnenes sprogforståelse, fiktionskompetence og at afkode ord.

Vi vil igennem hele året arbejde med opdagende skrivning( børnestavning), hvor børnene eksperimenterer med at skrive selv. I starten kan de bruge både bogstaver og selvopfundne tegn til at skrive et budskab ned( som så bliver oversat til voksenstavning) og igennem året, når de har lært bogstavernes navn form og lyd, vil de gradvist lære at lydere sig frem til ordene, og dermed kunne skrive ord og sætninger,  så det bliver mere og mere forståeligt.  

Derudover vil vi løbende  arbejde i dansk værksteder, være kreative, lege fælleslege, Cooperative learning eller løbe fx stjerneløb, hvor vi repeterer det vi har lært på en anderledes  mere legende og aktiv måde. 

Årsplanen er vejledende, da der skal være plads til at arbejde videre med noget børnene begejstres over eller har behov for og hvis der opstår nye gode  ideer undervejs. 

Periode 1

Periode 2

Periode 3

Periode 4

          Periode 5

Emne: 

-Har du sommerfugle i maven

-Rim og remser

Emne: 

-Er du vimmer mand

- sammensatte ord

Emne: 

-Er her nogen?

-stavelser

Emne:

-Rundt på gulvet

-sætninger

Emne.

-Verdens bedste eventyrdigter

-Læsning

Litteratur: “Garmanns sommer” og “ En spændende historie”

Litteratur: “Hans og Grete” og “Axel elsker biler”

Litteratur:“Hvad siger sneugleungen Ulla?” og “Den lille gule pige”

Litteratur:“rundetårn”(en fagtekst), “spørgejørgen”

“en lille bog om det hele”

Litteratur: “kender du H.C Andersen?” ( en fagtekst)

Mål: 

At eleverne udvikler deres ordkendskab og herudover  får kendskab til og kan udtrykke sig om:

-billedbogen som medie

-hvad litteratur(“en historie”) er

-persongalleriet i en historie, herunder begrebet hovedperson

-stemningen i en historie(spændende, uhyggelig, sjov), og at de kan perspektivere litteraturoplevelser fra billedbøger til deres eget liv.


Samt at eleven lærer at lytte sig frem til og identificere ord og lyde der lyder ens. 

Mål:

At eleverne udvikler deres ordkendskab og herudover får kendskab til og kan udtrykke sig om

-eventyrgenren

-handlingsbroen som kompositionsform(hjemme-ude-hjemme)

-rimende fortællinger

og at de kan perspektivere litteraturoplevelser fra billedbøger til deres eget liv.


Samt at eleven får viden om sammensatte ord

Mål:

At eleverne udvikler deres ordkendskab og herudover får kendskab til og kan udtrykke sig om 

-Handlingsbroen som kompositionsform(hjemme-ude-hjemme)

-stemningen i historier

-Farvers betydning for stemningen i billedbøger

-Billeders og ords samspil i billedbøger

og at de kan perspektivere litteraturoplevelser fra én billedbog til en anden

Samt at  eleven kan eksperimentere med  at dele et ord i stavelser, for derved lettere at kunne lytte sig frem til lydene i ordet.

Mål:

At eleverne udvikler deres ordkendskab og herudover får kendskab til og kan udtrykke sig om -kortfilm- og forskellen på fiktionsoplevelser i bøger og på film

-hjemme-ude-hjemme-kompositionen i både bøger og fim

-zoomteknik som filmisk virkemiddel

-ældre billedbøger

-nonsensgenren

og at de kan perspektivere litteraturoplevelser fra billedbøger og film til deres eget liv.


Samt at eleven kan eksperimentere mundtligt og skriftligt med at konstruere en sætning der giver mening. 

Mål:

At eleverne får kendskab til og kan udtrykke sig om 

-H.C Andersens liv og forfatterskab

-fagtekster

-eventyr udtrykt i forskellige medier

-enkelte filmiske virkemidler som perspektiv, zoom og lyde

-eventyrs genretræk

-handlingsbroen


Samt at  eleven kan eksperimentere med at lydere sig frem og læse små lydrette ord og helt enkle tekster .

Hvordan arbejder vi:

Dialogisk læsning, fokusord,

opgaver i grundbogen og

vi laver vores egne sommerfugle ud af kaffefiltre


I bogstavlydbogen arbejder vi med ugens bogstav/bogstaver.


Igennem leg, spil og diverse værksteder vil vi repetere bogstavernes navn, form og lyd.


Eleverne arbejder med rim gennem opgaver, fælles leg og spil.

Hvordan arbejder vi:

Dialogisk læsning, fokusord, 

opgaver i grundbogen og

eleverne finder på egne eventyr i makkerpar og  laver en tegneserie i en handlingsbro. De fremlægger for de andre.

I bogstavlydbogen arbejder vi med ugens bogstav/bogstaver. 


Igennem leg, spil og diverse værksteder vil vi repetere bogstavernes navn, form og lyd.


Vi finder sammen eksempler på sammensatte ord og laver et vendespil med ord der kan samles til nye sammensatte ord. 

Hvordan arbejder vi:

Dialogisk læsning, fokusord, spørgsmål og diskussion i klassen

opgaver i grundbogen, børnene skal blandt andet selv digte et lille digt og lave et billede der passer til.

Igennem leg, spil og diverse værksteder vil vi repetere bogstavernes navn, form og lyd.

Hvordan arbejder vi:

Dialogisk læsning, fokusord og 

opgaver i grundbogen. Børnene skal eksempelvis arbejde med virkemidlet “zoom”, hvor de tegner en genstand eller en person fra forskellige afstande, for derefter at diskutere effekten af dette.

Igennem leg, spil og diverse værksteder vil vi repetere bogstavernes navn, form og lyd.


Vi finder på sætninger i fællesskab og deler sætningen i ord. Vi arbejder med det i dansk værkstederne.

Vi skriver sætninger i skrivelogbog.

Hvordan arbejder vi:

Dialogisk læsning, fokusord og

opgaver i grundbogen.


Vi skal blandt andet se dukkefilmen om Fyrtøjet.

Børnene skal arbejde med eventyrs genretræk og koble det til “fyrtøjet”.

Igennem leg, spil og diverse værksteder vil vi repetere bogstavernes navn, form og lyd.


Vi arbejder med at læse små  tekster med lydrette ord. Vi læser sammen, i makkerpar og alene.

Eleverne laver eksempelvis boganmeldelse eller digter videre på historien.


Eleverne øver sig i genkende huskeord og læse dem i en lille tekst

Sociale og følelsesmæssige mål for undervisningen:

  • At eleverne føler sig trygge i fællesskabet og tør give udtryk for egne meninger og holdninger

(børnene bliver anerkendt for deres bidrag til klassen).

  • At eleverne ikke er bange for at begå fejl

(Alle bidrag bliver anerkendt uanset om svaret er rigtigt eller ej, bevidsthed om at man lærer ved at prøve og at jo mere man øver sig, des bedre bliver man).

  • At hver enkelt elev føler sig værdifuld i fællesskabet og bliver set og hørt

(Bevidsthed om at forskelligheder er en ressource og at vi kan lære af hinanden. Børnenes ressourcer og kvaliteter fremhæves i fællesskabet)

  • At hver enkelt elev får mulighed for at udvikle sig 

(Vi lærer forskelligt og de forskellige behov skal tilgodeses og skal fremhæves positivt)

  • At eleverne kan samarbejde med hinanden

(vi arbejder i grupper, makkerpar, cooperative learning mm. i undervisningen og om opgaver i klassen, samt lege makkere i nogle af frikvartererne, skifter siddepladser løbende).

  • At eleverne respekterer, lytter til og hjælper hinanden

(Vi venter på tur, lytter til hinanden og genfortæller, vi taler pænt til og om hinanden, vi skal hjælpe hinanden både i undervisningen og i frikvartererne og om de fælles opgaver der er i klassen).  

  • At eleverne tager ansvar for fællesskabet

(At eleverne retter sig efter de regler der er og tager ansvar for egne handlinger, f. eks at kunne sige undskyld).

Vi holder klassens time, hvor der er fokus på trivsel og fællesskab. Det kan være fælles snakke om hvad der rører sig i klassen. Sociale lege, rollespil, massage osv.

Kulturteknikkker/Metoder for undervisningen:

Der vil være tydelig klasserumsledelse. Det vil blandt andet sige, at børnene bliver på deres pladser, medmindre de får at vide at de skal noget andet. De rækker hånden op, når de vil sige noget, når der er undervisning og klasse snakke. Vi taler dæmpet når vi sidder og arbejder i bøgerne. Når læreren klapper skal der være ro og der skal lyttes. 

I dansk undervisningen vil eleverne opleve at skulle arbejde individuelt eller i makkerpar i deres bøger. De børn der er hurtige vil evt hjælpe og støtte deres kammerater.

Vi holder bevægelsespauser indimellem undervisningen,  hvor det enten kan være noget fagligt, en social leg/sangleg eller en just dance video.

Eleverne skal samarbejde i grupper af 2-4 elever i dansk værksteder hvor der er forskellige opgaver,  som spil der repeterer bogstaverne, rim banko, klappestavelser spil, farvelægnings opgaver med ord, følebogstaver mm.  Eleverne løber også stjerneløb hvor de arbejder sammen.

Grupperne sammensættes efter forskellige overvejelser. Det kan være elever med samme fagligt niveau, med formål om at fremme de sociale kompetencer/ samarbejdsevner, forskelligt fagligt niveau hvor læringen foregår mellem barn-barn.

Vi arbejder med elevproduktioner hvor børnene kan udtrykke sig på forskellige måder. Det kan være tekster(opdagende skrivning), tegninger, foldebøger, fremlæggelser, plancher mm.