Årsplan for matematikundervisningen i 3. klasse 2017/18

Matematikundervisningen i 3. klasse er bygget op omkring undervisningsmaterialet Kontext+ til 3. klasse. Eleverne kender bogsystemet fra 2. klasse. Materialet består af elevbog 3a og 3b.

Elevbog 3a arbejder vi i indtil jul og efter jul arbejdes der i 3b.

Hver af elevbøgerne er opdelt i nedenstående faglige emner:

3a; tal og måling, rumlige figurer, regn med tallene, figurer, måling og net.

3b; tal og systemer, data og chance, de fire regningsarter og mønstre.

 

Hvert af disse hovedemner er struktureret ud fra “læringshjulet”, som gennemløber en række progressive faser:

Fase 1: Førtanken, læringsmål og værksteder: Klassesamtale, målsættelse og forhåndserfaringer gennem værkstedsarbejde

Fase 2: Matematik i en kontekst: Kontekstforståelse gennem oplæste og diskuterede historier om Familien Tal samt opgaver, som er knyttet til.

Fase 3: Opgaveløsning: Matematisk fordybelse og træning

Fase 4: Tænk efter og evaluering: Repetition og evaluering af det faglige stof fra kapitlet.

I optakten til et nyt emne indleder vi, ligesom sidste år, med værksteder, hvor der eksperimenteres og øves på emnet på kreative måder.

Børnene har matematik mandag, torsdag og fredag.

Udover Kontext+, får børnene også udleveret en ekstra matematikbog “Rema”, som de frivilligt kan arbejde i, hvis de bliver hurtigt færdige med andre opgaver. “Rema”-bogen skal altid ligge i kassen.

 

Med venlig hilsen

Anja

 

Datoer for karameldag + skolefoto mangler

Der tages forbehold for ændringer i årsplanen.

Uge

Emne

Indhold/materialer

Mål

Øvrige arrangementer

33

Ryste-sammen-uge

   

Mandag 14/8:
Første skoledag, fælles morgenmad

Tirsdag: Portrætter

Onsdag: Tur til zoo

Torsdag: Tur til Eksperimentarium

Fredag: Flyverlegepladsen med bål

34

Mandag: Værksted Tal og måling s. 3


Torsdag: Værksted Tal og måling s. 3


Fredag: Egypternes tal s. 4+5

Kontext+ 3a

Kapitlet indledes med tidligere tiders talsystemer for at styrke forståelsen af positionssystemet.  Vi repeterer en række øvelser og opgaver fra tidligere, men indfører større tal for at give passende udfordringer til aldersgruppen. Eleverne skal kunne forstå, at et tal som 3452 kan skrives som 3000 + 400 + 50 + 2 eller det modsatte indse, at 300 + 40 + 5 blot er 345. Præsentationen af tallinjerne sker ved brug af opgaver, som fokuserer på ordinalitet, dvs. tallenes egenskaber, form af bevægelser og placeringer på tallinjen. Der er opgaver omkring tallenes egenskaber som kardinaltal. Der indgår vekslinger fx ved pengeopgaver. Arbejdet med måling omhandler omsætning inden for enhederne centimeter, meter, kilometer, gram, kilogram, sekunder, minutter og timer.

1

Jeg

skal kunne læse, sige og skrive tal med flere

cifre og kunne forandre tallets værdi

ved at

ændre på cifrenes pladser


2

Jeg

skal kunne aflæse målinger af tid, vægt og

afstande samt anvende et i en

hverdagssituation

 

35

Mandag: Romernes tal s. 6+7


Torsdag: s. 8+9


Fredag: s. 10+11

   

Onsdag 30/8:

Forældremøde

kl. 16.00

36

Mandag: s. 12+13


Torsdag: Fuglene i zoo s. 14+15


Fredag: De fantastiske fugle s. 16+17

     

37

Sportsuge for hele Nymånen

     

38

Mandag: s. 18+19


Torsdag: s. 20+21


Fredag: Værksted rumlige figurer

     

39

Mandag: Værksted Rumlige figurer


Torsdag: Kasser og kuber s. 24+25


Fredag: Ostekuben s. 26+27

Kontext+ 3a

Vi indleder med at forstå en linje – om den er ret eller krum. Derfra de lukkede figurer, idet linjerne omgrænser et areal af en slags, så der opstår polygoner og cirkulære former. Til sidst dukker de rumlige figurer op. Denne ”naturlighed” – at se på omgivelserne og konstatere kategorier af genstande og deres former – indgår som en del af dette kapitel.

Rumgeometrien vil kredse om en enkel rumlig figur: kuben. Eleverne skal i højere grad fokusere på at analysere og beskrive en enkelt type. Vi har valgt tidligt, at eleverne skal opleve udfoldninger og overføre til en rumlig figur. I kapitlet indgår der tegning af den rumlige figur – tegning som skitsetegningen, isometrisk tegning og projektionstegningen.

1

Jeg

skal kunne beskrive en rumlig figur fx kuben


2

Jeg

skal kunne skitsere og tegne en rumlig figur

fx en kube

Mandag 25/9:

FORÆLDREKAFFE KL. 8.30 - 9.30

40

Mandag: s. 28+29


Torsdag: Tegn på isometrisk net s. 30+31


Fredag: s. 32+33

     

41

Emneuge for hele skolen

     

42

EFTERÅRSFERIE

     

43

Mandag: s. 34+35


Torsdag: s. 36+37


Fredag: Værksted Regn med tallene s. 39

     

44

Mandag: Værksted Regn med tallene s. 39


Torsdag: Plus og minus s. 40+41


Fredag: s. 42+43

Kontext+ 3a

Eleverne finder sig en endelig form på en personlig, hensigtsmæssig algoritme inden for addition og subtraktion, som kan bruges til alle typer af opgaver inden for de hele tal.

Notatregning er den måde, man regner på i dag og kræver et godt kendskab til hovedregningsstrategier. Det kræver forståelse for tal og for, hvordan de kan kløves – deles op – på forskellig vis.

Overslag gør plustabellen og gangetabellen meget vigtig. Tallene i et regnestykke skal ved overslag kunne afrundes til ét betydende ciffer, hvorefter der regnes.

Multiplikation fortsætter med at beskrive kontekstsammenhænge, som indeholder multiplikationsprocesser. Eleverne introduceres til den kommutative lov i forbindelse med multiplikation ved hjælp af arealbeskrivelse med rækker og kolonner. Division indføres, så eleverne kan se, at en opdeling i lige store dele modsvarer en multiplikationsproces.

1

Jeg

skal kunne se, hvornår jeg skal regne med

plus og minus


2

Jeg

skal kunne vælge mellem flere måder at

regne med plus og minus og begrunde mit valg


3

Jeg

skal kunne anvende multiplikation som

erstatning i regnesituationer, hvor jeg adderer

det samme tal flere gange

 

45

Mandag: Minus og plus s. 44+45


Torsdag: s. 46+47


Fredag: Kajs cykler s. 48+49

     

46

Mandag: Gange s. 50+51


Torsdag: s. 52+53


Fredag: s. 54+55

     

47

Mandag: s. 56+57


Torsdag: s. 58+59


Fredag: Værksted figurer, måling og net s. 61

     

48

Alternativ uge

Juleuge

   

Torsdag 30/11:

JULEFEST KL. 15.30 - 17.30

49

Mandag: Areal og omkreds s. 62+63


Torsdag: s. 64+65


Fredag: s. 66+67

Kontext+ 3a

I geometrien anvendes måling til at beskrive figurer med. Vi beskriver i form af siders længder og summen af sidernes længde – omkredsbegreb. Kendskabet til et arealbegreb udvides. Vi fokuserer næsten udelukkende på rektangulære figurer, herunder enkle sammensatte figurer som kan opdeles i rektangler.

Eleverne arbejder mange repræsentationsformer, og skal fortsat tegne og tælle sig til kvadratenheder. Vi introducerer kvadratmeteren Udover rektanglet og kvadratet videreføres erfaringen om, at et kvadrat kan deles i diagonalen til to retvinklede trekanter, som hver er det halve af enhedskvadratet.

Der arbejdes med figuregenskaberne ved enkle trekanter og firkanter med faglige øvelser vedrørende ligedannede figurer, forandringer af figurer, formindskelser og forstørrelser af figurer og opdeling af figurer.

Figurer og kort placeres i et net, og ad den vej kan eleverne beskrive placeringen af områder på fx et kort.

1

Jeg

skal kunne angive areal og omkreds i enkle

rektangulære, sammensatte figurer tegnet på

kvadratnet


2

Jeg

skal kunne beskrive figurer ud fra deres

egenskaber som sidelængde og form


3

Jeg

skal kunne beskrive placering af felter i et

gitternet

 

50

Mandag: s. 68+69


Torsdag: Figurer s. 70+71


Fredag: s. 72+73

   

Torsdag 14/12:

JULEMARKEDTUR

51

Mandag: s. 74+75

   

Tirsdag 19/12: JULEAFSLUTNING

52

JULEFERIE

     

1

Torsdag: Rundt på Læsø s. 76+77


Fredag: Læs og svar s. 78+79

   

Første skoledag onsdag

2

Kontext+ 3b

Mandag: Værksted Tal og systemer s. 3


Torsdag: Værksted Tal og systemer s. 3


Fredag: Værksted Tal og systemer s. 3

Kontext+ 3b

Brøktallene ligger i forlængelse af elevernes beskæftigelse med opdeling i lige store mængder. Eleverne ser deling af en helhed ved brug af et symbol. Brøker kan repræsentere i forskellige sammenhænge bl.a. delen af en helhed og en bestemt plads på tallinjen og den geometriske repræsentation.

Decimaltallene er til forskel for brøktallene synlige i dagligdagen – nemlig på linealen, som eleverne kender. I talmønstre som geometriske mønstre skal eleverne se på et system og finde mønstre i det, at kunne beskrive mønstret, at kunne videreudvikle eller gengive mønstret, ja måske forudsige mønstret. Netop arbejdet med talfølger giver gode muligheder for at arbejde undersøgende og dermed at have flere sider af de matematiske kompetencer i spil som fx problemløsnings-kompetencen og ræsonnementskompetencen.

1

Jeg

skal kunne beskrive en deling af en helhed

(areal) ved brug af et symbol fx beskrive

brøkdele som halve og kvarte


2

Jeg

skal kunne beskrive gentagelsen i et

figurmønster og fortsætte det


3

Jeg

skal kunne angive sammenhænge mellem

talmønstre og enkle regneoperationer

 

3

Mandag: Brøker s. 4+5


Torsdag: s. 6+7


Fredag: s. 8+9

     

4

Mandag: s. 10+11


Torsdag: Decimaltal s. 12+13


Fredag: s. 14+15

     

5

Mandag: Tal- og figurmønstre          s. 16+17


Torsdag: s. 18+19


Fredag: Fest og farver s. 20+21

     

6

Alternativ uge matematik/engelsk for hele Nymånen

     

7

VINTERFERIE

     

8

Mandag: s. 22+23


Torsdag: Læs og svar s. 24+25

   

Fredag 23/2:

FASTELAVN

9

Mandag: Værksted Data og chance s. 27


Torsdag: Værksted Data og chance s. 27


Fredag: Data og kurver s. 28+29

Kontext+ 3b

I dette arbejdes der med indsamling og ordning af data i regneark samt chance- og sandsynlighedsbegreber. En del af arbejdet er brug af digitale hjælpemidler, som vi primært har valgt er et regnearksprogram. Regnearket introduceres og eleverne skal opleve en fordel at indsamling, ordning og præsentation af data kan styres på en anden effektiv måde med brug af it frem for papir.

Chancebegreb videreudvikles både ud fra en statistisk synsvinkel og en kombinatorisk synsvinkel. Vi undlader dog at foretage beregninger knyttet til sandsynlighed. Der indgår også overvejelser om lige stor chance eller mere præcist om udfaldsrummet for udfaldene er jævnt/symmetrisk. Vi involverer chanceovervejelser knyttet til ”retfærdige” eller ”uretfærdige” spil.

1

Jeg

skal kunne beskrive og tolke enkle data

statistisk


2

Jeg

skal kunne aflæse og fremstille forskellige

enkle diagrammer og kurver


3

Jeg

skal kunne gøre rede for (fortælle) om

sandsynligheden for en hændelse er større

end, mindre end eller lige så stor som en anden

hændelse

 

10

Mandag: Hvor mange grader s. 30+31


Torsdag: Data og diagrammer s. 32+33

Fredag: Hvordan kom I til skole s. 34+35

     

11

Mandag: Chance s. 36+37


Torsdag: s. 38+39


Fredag: Læs og svar s. 40+41

   

Tirsdag 13/3:

DEBATCAFÉ OG GENERALFORSAMLING KL. 17-21

12

Mandag: Værksted De fire regningsarter s. 43


Torsdag: Værksted De fire regningsarter s. 43


Fredag: Gange s. 44+45

Kontext+ 3b

Traditionelt opfattes divisionsprocessen som den mest komplicerede regningsart; som kronen på værket når man har lært om addition, subtraktion og multiplikation. Det centrale er deres forståelse af at dele ligeligt – forståelsen af, at en divisionsproces i matematik betyder, at der er lige meget i hver bunke, når mængden deles. Division præsenteres i en meget konkret og eksperimentel sammenhæng, så eleverne vænner sig til notationen og til, hvad en divisionsproces er. Der anvendes flere repræsentationsformer inden for division: Diskrete (heltallige) mængder som fx opdeling af en æske med tændstikker, en figur (todimensional og tredimensional) som opdeles og en masse fx 2 liter sodavand, som skal fordeles mellem tre personer. Divisionsprocessen opdeles i to hovedtyper – delingsdivision og målingsdivision.

Ligesom divisionsstykker kan omformes til multiplikations-stykker, kan det omvendte også være tilfældet. Multiplikationsprocessen bliver vist i former som ”lige store mængder”-formen og ”rækkerne eller areal”-formen. I øvelsen med at begrænse antallet af gangestykker i tabellerne komme den kommutative lov i spil.

1

Jeg

skal kunne anvende forskellige metoder til

multiplikation


2

Jeg

skal kunne anvende forskellige metoder til

enkel division


3

Jeg

skal kunne anvende de fire regningsarter til

virkelighedsnære problemstillinger

Tirsdag 20/3:

FORÆLDREKAFFE KL. 8.30 - 9.30

13

PÅSKEFERIE

     

14

Torsdag:  s. 46+47


Fredag: s. 48+49

   

Mandag 2/4:

2. PÅSKEDAG

15

Mandag: Dele s. 50+51


Torsdag: s. 52+53


Fredag: s. 54+55

     

16

Emneuge for hele skolen

   

Lørdag 21/4:

FORÅRSFEST KL. 10-12.30

17

Mandag: Plus og minus s. 56+57


Torsdag: s. 58+59

 

   

Onsdag 25/4:

FORÆLDREMØDE KL. 16


Fredag 27/4:

ST. BEDEDAG

18

Mandag: s. 60+61


Torsdag: Læs og svar s. 62+63


Fredag: Værksted Mønstre s. 65

     

19

Mandag: Værksted Mønstre s. 65

Kontext+ 3b

Kapitlet sætter fokus på symmetriske fænomener samt gentagelsen i mønstre. Derudover indgår der erfaringer med brug af passer og konstruktion af cirkler og cirkelmønstre.

Vi bygger i denne del af kapitlet videre på øvelserne fra 2a, hvor eleverne første gang oplevede spejling og symmetri. Temaet udvides med at figurer også kan have en drejnings- eller rotationssymmetri og flytningsbegrebet ved at vise parallelforskydninger, som vi omdøber til skubbebilleder, idet det synes enklere at anvende for elever i denne aldersgruppe.

I mønstre fra hverdagen går eleverne på opdagelse og får indsigt i hvilket motiv eller hvilken grundfigur et mønster består af, og hvordan det er gentaget. Eleverne arbejder også ud fra det modsatte at tage udgangspunkt i et grundmotiv og lade det gentage sig, så der opstår et frise- eller et flisemønster.

Sidst i kapitlet udvides elevernes erfaringer og erkendelse af de gængse geometriske figurer og deres egenskaber ved at de introduceres cirklen og passeren til at konstruere dem med.

1

Jeg

skal kunne genkende et figurmønster og

fortsætte det


2

Jeg

skal kunne fremstille gentagelsen i et

mønster ved anvendelse af spejling


3

Jeg

skal kunne beskrive og tegne forskellige

cirkle

Torsdag 10/5 + fredag 11/5:

KR. HIMMELFART

20

Lejrskoleuge

     

21

Torsdag: s. 66 + 67


Fredag: Karameldag

   

Mandag 21/5:
2. PINSEDAG

22

Mandag: s. 68 + 69


Torsdag: Symmetri og spejling s. 70+71

Fredag: s. 72 + 73

   

Mandag 28/5:

FORÆLDREKAFFE KL. 8.30 - 9.30

23

Mandag: 74 + 75


Torsdag: s. 76 + 77


Fredag: s. 78 + 79

     

24

Mandag: s. 80


Torsdag: Repetion + spil


Fredag: Repetion + spil

     

25

Mandag: Repetition + spil

Torsdag: Repetition + spil

Fredag: Repetition + spil

     

26

Klasselæreruge

   

Mandag:

almindelig skema


Tirsdag: Oprydningsdag


Onsdag + torsdag: Klasselærerdage


Fredag:

Sidste skoledag