Grundet Corona karantænen nåede vi ikke at arbejde med hele grundbogen samt træning af alle bogens emner. Vi nåede ikke at gå igang med emnet om ligninger og mønstre. 

Eleverne har haft stor glæde af at arbejde sammen i mindre grupper og de fleste var meget mere engagerede i de opgaver der var i grundbogen frem for træningshæfte og træningsopgaver. Eleverne syntes til at starte med at det var svært at skulle overføre svar til et kladdehæfte fremfor at skulle skrive svaret i en bog. Da de vænnede sig til det, syntes de det var meget sjovere.

Vi har suppleret bogen med at lave mere praktiske, kreative opgaver. De fleste syntes det var sjovt og var med, hvor en gruppe slet ikke var engageret og som hellere ville arbejde med bøgerne.

Eleverne arbejder i forskellig hastighed og for at undgå at de der syntes matematik var udfordrende, skulle ende med for mange lektier, er der kun blevet lavet udpluk af bredddeopgaverne til kapitlerne. 

Vi har afsluttet hvert kapitel med EVA ark( evaluerings ark). Eleverne har lavet opgaverne individuelt med skærme og de fleste havde overordnet godt styr på de kapitler vi havde gennemgået.

Generelt vil klassen have glæde af at træne de emner vi har gennemgået for at opnå større sikkerhed. Herunder tabeltræning, som de fleste havde vanskeligheder med.