Skærmpolitik

Skærmtid i skolen og Galaksen

For at styrke sammenholdet og fællesskabet på skolen, samt nedbringe stressniveauet for vores elever, der især i de større klasser ofte er på flere sociale medier, er det besluttet at

skolen ønsker, at begrænse skræm tiden, dog således at skærme indgår i relevante undervisnings og fritidstilbud.

Skærme i betydningen telefoner, computer, tablet eller projektorer anvendes jf. nedenstående på skolen:

Undervisningen:

Undervisningen defineres som det rum, hvor lærerne er sammen med børnene og begrænser sig ikke kun til undervisningslektioner, men omfatter ligeledes understøttende undervisning dvs. pauser, spisesituationer m.v., hvor klasseledelse bidrager til den almindelige uddannelse og almene dannelse og fællesskab.

Film, tekster, billeder, hjemmesider m.v. er medier som eleverne skal kunne håndtere, analysere m.v. i forbindelse med undervisningen og det er et krav, i forbindelse med undervisningens slutmål og prøveafvikling, at der anvendes forskellige modaliteter og kombinationer heraf. Lærerne har derfor frie hænder til at inddrage disse medier i det omfang de finder det relevant for undervisningen.

Det er i denne forbindelse et krav, at lærerne har en pædagogisk ide eller overvejelse omkring inddragelse af skærme, på lige fod med andre undervisningsmidler.

Skærme må ikke anvendes ukritisk som passificering eller underholdning, men må anvendes i situationer, hvor læreren fx i forbindelse med en konfliktsituation i klassen er nødsaget til både tale med enkeltelever og have tilsyn med klassen, eller dække to klasser i forbindelse med pludselig opstået sygdom blandt personalet, eller fx barn syg.

Pauser:

Eleverne kan i sjældne tilfælde få lov til at bruge skærmen i klassen, men kun efter nærmere aftale med deres lærer og kun hvis der i hvert enkelt tilfælde er en saglig begrundelse.

Mobilpolitik:

Skolen stiller ikke krav om at eleverne medbringer mobiltelefoner. Af samme grund er mobiltelefoner ikke dækket af skolens forsikringer og medbringes mobiltelefoner sker det på eget ansvar. Bortkomne eller beskadigede mobiltelefoner erstattes ikke.

Ved undervisningens start klokken 8.30 inddrages alle mobiltelefoner, der lægges i en fælles kasse. Telefonerne udleveres til eleverne igen når undervisningstiden er afsluttet den pågældende dag. (I overbygningen har eleverne deres mobiltelefoner fra 11.45-12.30 pausen)

Lærerne administrere indsamling og udleveringen, lærerne kan endvidere dispensere for ordningen, såfremt der er sagligt belæg herfor.

Mobiltelefonerne kan inddrages i undervisningen, såfremt læreren skønner at det vil være hensigtsmæssigt.

Pausetid skal primært anvendes til socialt samvær og rekreative foranstaltninger, hvorfor mobiltelefoner kun udleveres efter særlig aftale med lærerne og kun hvis der er særlige forhold, der berettiger dette.

Elever, der snyder ved ikke at aflevere deres mobiltelefon, vil få telefonen inddraget såfremt en voksen på skolen ser at den anvendes uden tilladelse fra klasselæreren. Første gang det sker kan eleven hente telefonen på kontoret efter sidste time. Anden og efterfølgende gange vil telefonen kun blive udleveret til elevens forældre.

Forældre, der i løbet af skoledagen har behov for at kunne kontakte deres børn henvises til skolens kontor 35354501, hvor ledelsen gerne viderebringer meddelelser.

Personalet anvender mobiltelefoner til intern kontakt, kontakt med forældre m.v., personalet kan derfor anvende mobiltelefoner i arbejdstiden, når dette skønnes hensigtsmæssigt.

Vedtaget af bestyrelsen januar 2019