Nyhedsbrev 1. september 2019

Tilbage igen..

Så er vi tilbage igen efter en dejlig lang sommerferie. Kan mærke og høre på børnene at de har fået nydt en masse is, sove længe og bade.

Vi har haft en dejlig rolig opstart med klasselærere ugen i uge 33, hvor vi nød Byoaen, Eksperimentariet og “ryste-sammen hygge” i Stjerneskuddet.

Rigtige venner..

Strukturen og rammerne i klassen har vi brugt lidt tid på at få genopfrisket, da et par stykker havde glemt hvordan vi lige passer på hinanden og fællesskabet når vi er i skole. 

Nu er alle faldet til igen, hvilket er så dejligt. Kan se de er vokset og modnet meget over sommerferien. Det kommende skoleår skal nok blive godt. De ved, at der skrues lidt op for det faglige, da vi brugte meget tid i den sidste halvdel af 1.klasse på at få styr på det sociale. 

Knowledge is power..

På forældremødet fik vi aftalt, at børnene får deres dansk bøger med hjem hver fredag så de har mulighed for at få lavet lektier hvis de skulle være bagud med noget. I må meget gerne spørge børnene til lektierne så I er sikre på at de er opdateret.

Hver fredag laver vi diktat med 5 af de 120 ord. Ordene må I meget gerne øve med jeres børn. 

Lektierne gives altid med 7 dages varsel. De skrives ind i fanen “lektier”. 

I idræt med Mie skal børnene huske indendørs sko samt skifte tøj som er luftigt og bevægeligt. Fra mandag d.9/9 2019 skal ALLE børnene kunne deltage i idræt med indendørssko på. Sokker glider man i og bare tæer er ikke rart under en tung tennissko.  

Tal endelig også med jeres børn om vigtigheden i at deltage i idræt, da det er et fag på lige fod med dansk og matematik. Mange er af den opfattelse, at det er noget man kan fravælge når trætheden træder ind.

Husk at tjekke panalhuse, da mange mangler en blyant eller andet.. 

Glæder os til..

Uge 36: Fælles legegrupper i Stjerneskuddet i 10-pausen

Tirsdag 2/9: Forældrekaffe kl.8:30-9:30, Mercy er på kursus

Onsdag 3/9: Mercy er på kursus

Uge 37: Alternativ uge “Børn i Gamle Dage”

19/9 og 20/9: Skolefoto 

20/9: Mercy har omsorgsdag

27/9: Fællesmøde i Stjerneskuddet