07.06.22

Nyhedsbrev Juni 2022



Kære forældre

Vi nærmer os sommerferien med fuld fart. Det er ikke helt til at forstå, at der kun er 3 små uger tilbage. Tiden til skoleårets sidste nyhedsbrev er fremme. 

Rigtige venner..

Trivslen i klassen fik vi talt og vendt til forældremødet i maj. Men i forlængelse af det, havde Nymånen alternative dage i uge 20. Dagene gik med 3 forløb fra Sex og Samfund. Herunder  Personlige grænser, Kroppen og Samtykke. Afslutningsvis fik vi besøg fra Line, fra Sex & Samfund, som fortalte om Grænser på sociale medier. 

Line kom ind på emner som børn og unges ret til privatliv, emojis mange betydninger og dilemmaer som kan være svære at håndtere. 

Line synes, at ungerne var meget reflekterende og kom med mange gode inputs.  

Sheltertur

Sikke et kammeratskab! Nok var shelterturen i midten af maj ikke fyldt med søvn, til gengæld var den én stor sammensmeltning af fede aktiviteter: klatring, bål og alene i vildmarken, et ryk af egne grænser, hyggestunder, overbærenhed og hjælpsomhed for skolekammerater og meget mere. I kan virkelig være stolte hele vejen rundt. Det er jeg ihvertfald! - Jeg har delt en mappe med billeder fra turen med jer, via dette link https://drive.google.com/drive/folders/17FnIOD5tfqzplYnZ-s9bVQgJshYsYdjk ?usp=sharing  Meld gerne tilbage, hvis i ikke kan få det til at virke. Billederne er ikke sorterede, så det er bare med at kigge dem igennem :)  

I juni glæder vi os til…

Uge 24 

Tirsdag d.14 Besøgsdag for klassens kommende små venner kl.10-11

Onsdag d. 15. til fredag d. 17. - Alternative dage.Kroppen i bevægelse

  - Mødetider: onsdag og fredag kl. 8:30-12, torsdag kl. 8:30-14.

Torsdag d.16. - Afprøve kræfter med Amerikansk fodbold i Gentofte

 Fredag d. 17.  - Vi deltager i mInifestival på skolen. Overbygningen afholder workshops og optræder for os. 

Uge 25 (sidste uge som 4. klasse) 

Onsdag d. 22. - oprydning i klassen og klargøring til et nyt skoleår 

Torsdag d. 23. - klasselærerdag:

Fredag d. 24. - sidste skoledag/klasselærerdag: Fælles morgenmad og God sommerferie!