Endnu en måned er gået, og lige nu føles det som om at tiden går rigtig stærkt! 
Det gør den ikke mindst fordi der er meget på programmet, og dagene aldrig helt ser ens ud.

Corona

I oktobermåned havde vi vores første corona-forskrækkelse, da en stor del af klassen blev hjemsendt pga corona tilfælde på klubben. 
Det betød at vi havde to dage med kun 10 elever, hvilket fik minderne tilbage til corona tiden hvor vi arbejdede i mindre grupper. 
Heldigvis er det jo ikke nyt for eleverne, og dem der var i skole fik en masse ud af at kunne arbejde med mere ro og mere opmærksomhed fra lærerne. 

Generelt har vi haft talt om hvad der skal ske hvis der pludselig kommer corona på skolen. I første omgang vil det nok medføre at de klasser der har et positivt tilfælde, vil blive hjemsendt indtil eleverne har 2 negative test. I den periode vil undervisningen foregå via meets og classroom, præcis som sidste gang. Lærerne har forberedt noget materiale så eleverne ved hvad de skal kaste sig over, og der er knap så meget forvirring som sidste gang vi pludselig blev hjemsendt. 

Faglig

Elevernes når langt mere i timerne end de har gjort før. Det håber vi er fordi at eleverne er blevet dygtigere, men vi er også ret bevidste om at det nok handler om at eleverne har forstået at de nu er en del af udskolingen og forventingerne er højere. Eleverne er uden tvivl blevet bedre til at få lavet deres ting i timerne, da de forstår at de skal lave opgaverne for deres egen skyld. 
I november måned vi vil forsøge i endnu højere grad at differentiere undervisningen så alle får noget ud af undervisningen, samt tilbyde hjælp til dem som har det svært i timerne. 

Socialt

Eleverne bliver større og mere modne. Det er vi glad for, da det blandt andet betyder at vi har meget få af den type konflikter man oplever hos yngre børn. Det virker til at eleverne er glade for hinanden, taler pænt til hinanden og behandler hinanden rigtig godt. Det sætter jeg stor pris på, da det er vigtigere end alt det andet de lærer i skolen. 

Kommende måned

I november måned starter vi med projektopgaven. Det er øvelse til den opgave man skal lave i 9. klasse, som vi allerede nu begynder at kaste os over. I år er temaet 60erne, og opgaven skal ende med at være et produkt og en præsentation. Præcis hvordan produktet og præsentationen skal se ud, er helt op til grupperne. Grupperne er blevet blandet mellem 6. og 7. klasse for at styrke sammenholdet på tværs af klasserne, men også for at 6. klasserne kan lære lidt af 7. klasserne, som jo har prøvet det før. 

Jeg er stadig glad for at have jeres skønne børn og glæder mig til det videre arbejde med dem. 

Mvh
Victor