Ordensregler

Ordensregler for elever på Nørrebro Lilleskole

Formålet med Nørrebro Lilleskole er at skabe en skole hvor børnene:

  • Er glade for at være og for at lære.
  • Er trygge ved hinanden og ved personalet.
  • Kan udfolde deres evner og talenter og tør give udtryk for deres meninger.
  • Tør påtage sig et ansvar og får styrket deres selvtillid og selvværd.

I overensstemmelse med skolens formål forventes alle elever på Nørrebro Lilleskole at bidrage til, at skolen udgør et rummeligt forpligtende fællesskab præget af åben dialog og demokratisk medbestemmelse. Eleverne skal derfor til enhver tid udvise en ordentlig og hensynsfuld opførsel overfor hinanden, skolen og de ansatte.

Dette indebærer bl.a. forpligtelse til:

  • At behandle sine medmennesker med respekt – både i timerne, på ekskursionerne, i frikvartererne og   uden for skoletiden.
  • At tage ansvar for sin egen adfærd og tage hensyn til sine medmennesker i undervisningen såvel som i   sociale sammenhænge både i og uden for skolen.
  • Aktivt at tage afstand fra enhver form for mobning. Se skolens trivsels- og mobbepolitik.
  • At behandle skolens inventar ordentligt.
  • At behandle lånte bøger og andet materiale ordentligt og aflevere det rettidigt.
  • At begrænse lydniveauet ved at undgå unødig støj overalt på skolen.

Aktiv deltagelse i undervisningen

Alle elever forventes at møde forberedte til undervisningen og være klar til at deltage i undervisningen, når timen starter. Eleverne skal være opmærksomme og parate til konstruktivt at deltage i det daglige arbejde, samarbejde aktivt med andre elever og lærere og overholde indgåede aftaler samt aflevere opgaver til den aftalte tid.

Procedurer ved overtrædelse af skolens ordensregler afhænger af overtrædelsens alvor, men er som sædvane: samtale med eleven/forældrene, skriftlig påtale, hjemsendelse for en kortere periode eller i yderste konsekvens udmeldelse af skolen.

Vedtaget af bestyrelsen den 30.10.2018

Rygepolitik

Rygepolitik for Nørrebro Lilleskole

Rygning er yderst skadeligt for sundheden. På Nørrebro Lilleskole ønsker vi at skabe et undervisningsmiljø uden røg og tobaksprodukter.

Undervisning og oplysning

Nørrebro Lilleskole skal sørge for, at der undervises om sundhed og  rygningens skadelige virkning på mellemtrinnet og i overbygningen. Forældre på Nørrebro Lilleskole har ansvar for at tale om sundhed og rygning med deres børn.

Røgfri matrikel

Nørrebro Lilleskoles matrikel er røgfri, det vil sige at der ikke må ryges eller anvendes tobaksprodukter på skolens område. Forbuddet gælder både i og uden for skoletiden, og gælder skolens elever, ansatte, forældre og andre brugere af skolens lokaler. Forbuddet omfatter alle tobaksprodukter, herunder cigaretter, e-cigaretter og snus.

Røgfri skoletid

Nørrebro Lilleskole har røgfri skoletid, det vil sige at skolens elever ikke må ryge eller anvende tobaksprodukter i skoletiden, uanset hvor de opholder sig. Det gælder både på og udenfor skolens område, og gælder både i pauser, på ture ud af huset og på  lejrskoler.

Rygning i arbejdstiden

Ansatte på Nørrebro Lilleskole må ikke ryge eller anvende tobaksprodukter når de er sammen med elever, uanset om det sker på eller udenfor skolens område. I forbindelse med ekskursioner, lejrskoler mv. kan lærere ryge, hvis det ikke foregår i elevernes nærhed og er foreneligt med deres tilsynsforpligtelse og opgavevaretagelse.

Overtrædelse

Ansattes overtrædelse af rygepolitikken betragtes som en tjenstlig forseelse og behandles efter de fagretlige regler. Andres overtrædelse af rygeforbuddet betragtes som en overtrædelse af skolens ordensregler og behandles derefter.

Vedtaget af bestyrelsen efter redigering den 12.januar 2021

Misbrugspolitik

Elever og forældre bør fra skolen orienteres grundigt om alkohol og euforiserende stoffer

Elever:

Inden 8 klasse skal disse 3 punkter være afviklet:

-> Der orienteres om alkohol og rusmidler på et forældremøde, og der udarbejdes evt. En handlingsplan for forebyggende aktiviteter i samarbejde med forældrene.

-> Der arrangeres et møde med en gæstelærer fra f.eks. GODA (foreningen for gode alkoholvaner) eller SSP, hvor både elever og forældre er til stede. – Mødet skal være oplysende og debatterende.

-> I forbindelse med et forældremøde skal forældrene udarbejde en fælles alkohol/rusmiddelaftale om regler for børnenes private fester i det (de) kommende år.

Fra skolens side lægges op til, at børn i overbygningen ikke nyder alkohol eller andre stoffer.

Der arrangeres besøg af gæstelærer (evt. en tidligere misbruger).

Forældre

Ved arrangementer på skolen, hvor børn deltager/er i nærheden, drikkes der ikke alkohol, med mindre der er indgået særlig aftale. En undtagelse herfor er skolens sommerfest / julefest, samt arrangementer med børn og forældre, hvor der indgår spisning.

Ved arrangementer udenfor skolen – f.eks. klasseforældrerådets arrangementer – opfordres til samme holdning.

Personale:

Ved alle arrangementer i skolens regi, hvor børn deltager/er i nærheden af, drikkes der ikke alkohol, med mindre der er indgået særlig aftale. Fx Sommerfesten og  Julefest.

Ved jubilæer, runde fødselsdage m.v. kan personalet efter aftale med ledelsen indtage et glas vin el. lignende.

Misbrugssituationer Elever:

Hvis en elev møder påvirket på skolen eller til skolens arrangementer, kontaktes forældrene og der udarbejdes en handleplan af elev – forældre – skoleleder og  klasselærer.

Hvis en elev er kommet ind i et misbrug, involveres skoleleder og forældre, og der udarbejdes en handleplan.

Skolen skal være særlig opmærksom på elever fra misbrugshjem. Ved mindste mistanke om, at et barn lider overlast, tages problemet straks op.

Hvis forældre møder påvirkede på skolen, eller der er mistanke herom, kontaktes skoleleder eller souschef straks.

Misbrugssituationer Personale:

Såfremt der opstår mistanke om, at en kollega har et misbrugsproblem, kontaktes skolens ledelse.

Skolens ledelse udarbejder sammen med den pågældende en handlingsplan.

Såfremt handlingsplanen ikke overholdes, bliver der indkaldt til en samtale med henblik på tjenstlig handling i form af påtale / afskedigelse.

Såfremt misbruget er konstateret hos ledelsen, skal personalet kontakte bestyrelsesformanden.”

Nørrebro Lilleskole 2019

Kommunikationspolitik

Vi har udarbejdet kommunikationspolitikken, for at lægge retningslinjer for kommunikationen.

Kommunikation med forældre

Forældrene orienteres løbende om børnenes faglige, sociale og emotionelle udvikling

Telefoniske forældrehenvendelser, der rettes til kontoret vedrørende det enkelte barn henvises i størst muligt omfang til den aktuelle klasselærer. Såfremt der via ledelsen drøftes spørgsmål at social / emotionel eller faglig karakter orienteres klasselæreren hurtigst muligt og helst samme dag eventuelt telefonisk.

Ved kritiske forældrehenvendelser orienteres skolelederen altid.

Klasselæreren orienterer løbende børnene om udmøntning af årsplaner, ændringer i skemaet, ugens indhold m.v. Dette kan ske i form af en hjemmeside, en ugeplan eller anden skriftlig information, dog således at klasselæreren sikrer at alle børn og forældre er orienteret.

Klasselæreren er forpligtet til at lede forældremøderne, herunder sikre, at der hvert skoleår på det første forældremøde bliver valgt to forældrerepræsentanter og gerne flere. Disse varetager dels arbejdet i forældrerådet og dels 2-3 sociale arrangementer som forældrene står for uden deltagelse af ansatte. Klasselæreren udarbejder i samarbejde med eleverne forslag til de sociale arrangementer og forelægger forældrerepræsentanterne og klassens forældre dette.

Klasselæreren drøfter ligeledes i forberedelsesfasen forældremøderne med forældrerepræsentanterne med henblik på:

  • Status på klassearbejdet
  • Modtagelse af nye børn og forældre, herunder evt. etablering af Hest/føl ordning for nye forældre og børn.
  • Valg af forældrerepræsentanter
  • Møder / sociale arrangementer som forældrene selv står for fx fælles fødselsdage på skolen.

Målet er at forældremøderne rummer mulighed for diskussion og midlet hertil er at teamet / klasselæreren sikrer, at alle meddelelser gives skriftligt for at give tid til diskussion og kommunikation omkring klassens trivsel og faglige progression.

Internt

Alle medarbejdere får ”Kort nyt” ca. en gang om ugen. Det forventes, at man læser dette, således at vi har et fælles informationsniveau. Alle medarbejdere skal tømme deres dueslag mindst en gang om ugen.

Det forventes af den enkelte medarbejder, at man selv tilegner sig meddelelser givet på Galaksemøder, personalemøder mv., fx i et referat, såfremt man ikke har været tilstede.

Skolen har ikke et samarbejdsudvalg (SU) men den høringsforpligtelse mv., der er bundet i SU er henlagt til Q-team? og Personalemøderne, hvor spørgsmål om omorganisering, bygningsforandring og økonomi drøftes.

Ledelsen skal have kopi at alle udsendelser til forældre / børn med mindre andet aftales.

Bestyrelsen besluttede i 2018, at alle forældrehenvendelser der handler om noget følelsesladet skal foregå telefonisk eller ved et møde. Således kan mails m.v. fortsat anvendes til praktiske informationer, men hvis der er konflikter eller følelser involveret i det man skal drøfte med forældrene, så skal det foregå mundtligt.

Vedtaget af bestyrelsen januar 2019

Lønpolitik

Lønpolitikken hviler på nedenstående principper, der løbende og mindst en gang i overenskomstperioden skal justeres ved et ”eftersyn” i bestyrelsen og personalegruppen.

Principper

Lønpolitikken skal sikre en dynamiske udvikling af skolen inden for de økonomiske rammer, der fastlægges af bestyrelsen i forbindelse med budgetlægningen.

Lønpolitikken skal understøtte kvalitetsudviklingen af skolens kerneydelser.

Lønpolitikken bygger på objektive kriterier

Der skal være offentlighed omkring lønfastsættelsen på skolen.

Lønudviklingen i personalegruppen baseres primært på et lighedsprincip, der understøtter udviklingen af selvstyrende team med fokus på kvalitetsudvikling af skolens ydelser.

Indhold

Lønpolitikken sikrer, at skolen til enhver tid kan rekruttere kvalificeret personale.

Lønudviklingen bør følge den kommunale lønudvikling. Alle ansatte har som et minimum krav på overenskomstmæssig løn. Alle ansatte har ret til lønudvikling. Alle nyansatte lærere har krav på en lønforhandling med deltagelse af den lokale TR.

Alle ansatte har ret til en årlig lønforhandling.

Aftaleindgåelse

Ledelsen indgår lønaftaler med skolens bestyrelse.

HK-ansatte forhandler løn med skolens leder og bestyrelsesformand.

Lønaftaler for Lærere, pædagoger og Tappere er kun gældende med TR og skoleleders underskrift.

Alle lønaftaler skal være skriftlige

Lønpolitikken udmøntes i videst muligt omfang med reference til statens løntrin.

Dato: 27.marts 2019

Jacob Hatting, Skoleleder
Jeanne Pedersen, Tillidsrepræsentant

Sociale klausuler (personalepolitik)

1. Medvirker til at fastholde medarbejdere på skolen, hvis de af helbredsmæssige årsager får nedsat arbejdsevne.

2. gennem medarbejdersamtaler, arbejdspladsvurderinger og eventuel konsulentbistand fra Bedriftssundhedstjenesten mv. jævnligt analyserer skolen som arbejdsplads med henblik på løbende at forbedre arbejdsmiljøet som forebyggelse af arbejdsskader af både somatisk og psykisk karakter.

3. gennem kontakt til de sociale myndigheder, arbejdsformidling m.v., at skabe vished for at skolen gerne bidrager til jobtræning, praktikker, aktivering m.v.

4. Ved nyansættelse at åbne for ansættelse af flygtninge og indvandrere.

Skolen påtager sig sin del af det sociale ansvar gennem løbende samarbejde med Københavns jobcenter.

Historik:

Skolen vil løbende vurdere sin medvirken til at opfylde regeringens målsætning om et mere fleksibelt arbejdsmarked, herunder målsætningerne om det sociale ansvar.

Skolen kan på nuværende tidspunkt modtage nye ansøgninger om jobtræning m.v.

  • I skoleårret 2020-21 har skolen haft en borger i praktik i Galaksen.
  • I skoleåret 2020-21 har skolen en medarbejder i praktik som pedel.
  • I skoleåret 2019-20 har skolen haft praktik og jobtræning som pedeI og som pædagogmedhjælper i Galaksen.
  • skoleåret 2018-19 har skolen haft jobtræning /praktik i Hygoteket / Galaksen.
  • I skoleåret 2018-19 har skolen jobtræning for pædagog, pedel og køkkenmedarbejder.
  • I skoleåret 2017 -18 har skolen haft jobprøvning /praktikanter i Hygoteket & som pedel.
  • I skoleåret 2016-17 har skolen haft jobprøvning / praktik som pedel.
  • I skoleåret 2015-16 har skolen haft jobprøvning/ praktik som pedel, i Hygoteket og som lærer.
  • I skoleåret 2014-15 har skolen haft jobrøvning / praktik i skolen som pedel og en i Hygoteket.
  • I skoleåret 2013-14 har skolen haft jobprøvning / praktik i skolen, hos pedellen og i Hygoteket.
  • I skoleåret 2012-13 har skolen haft jobprøvning i pedelsfunktionen og 2 jobprøvninger i Hygoteket.
  • I skoleåret 2011-12 har skolen en jobprøvning i pedelfunktionen, en i jobprøvning i Hygoteket som pædagogmedhjælper og en i praktik i 4.klasse i forbindelse med tilbagevenden til arbejde efter længere tids sygdom..
  • I skoleåret 2010-11 har skolen haft en jobprøvning i pedelsfunktionen.
  • I skoleåret 2009-10 har skolen haft en jobtræning og job prøvning på kontoret.
  • I skoleåret 2005- 06 blev der indgået aftale om uddannelse i forbindelse med jobtræning for en konkret ansat.
  • I skoleåret 2004-05 havde skolen en person ansat i jobtræning, der efter endt prøvetid indgik aftale med skolen om fortsat beskæftigelse på normale overenskomstmæssige vilkår.

Stresspolitik

Stress er en alvorlig lidelse, der på sigt kan blive livstruende, hvis den ikke håndteres rigtigt og tages alvorligt. Stress kan være arbejdsrelateret eller personligt relateret eller en blanding.

Vi ønsker som arbejdsplads at sikre at medarbejderne har det godt, hvorfor der ikke skelnes til årsagen, men altid etableres handleplaner for medarbejdere, der får en stressrelateret lidelse uanset hvad der er årsagen.

Forebyggelse

For at undgå at den enkelte medarbejder får stress tages følgende generelle initiativer:

Der tales åbent om stress på arbejdspladsen. Stress tages alvorligt, hvorfor vi gerne ser, at man skelner mellem at have travlt og være stresset.

Skolen ønsker en høj grad af faglighed, hvorfor vi hvert år drøfter opgaver og tidsanvendelse, således at der er den nødvendige tid til opgaverne. Der er således en forventning om at den enkelte medarbejder arbejder på de aftalte tidspunkter og inden for den afsatte tid, samt at medarbejderen ikke udvider sin arbejdstid unødigt uden aftale med ledelse.

Med det formål at undgå arbejdsrelateret stress, gennemgås den enkelte medarbejder opgaver mindst en gang årligt med ledelsen. Her er målet at sikre at medarbejderen føler sig klædt på til opgaven og har den nødvendige tid m.v. samtidig drøftes ønsker og muligheder for kommende opgaver.

En gang årligt evalueres opgavevaretagelsen i forbindelse med Mus-samtaler.

Alle skolens teams skal 4 gange årligt have arbejdsmiljø på dagsordenen. Her drøftes opgaver, tid, rammer, samarbejdsrelationer m.v. med henblik på en fælles vurdering af arbejdspres, krydspres m.v. Såfremt der af sådanne drøftelser er forhold som teamet ikke selv kan løse inddrages ledelsen.

Stress og stresshåndtering tages op med rimelige mellemrum på pædagogiske dage mv., for at sikre at alle kender politikken og har konkret viden om stress.

Når en medarbejder får stress

Symptomer på stress, kan være:

  • Du har det skidt i kroppen, har hovedpine, spændinger eller ondt i maven.
  • Du har det som om, der ikke er timer nok i døgnet, som om du hele tiden er bagud.
  • Du kan have svært ved at sove, opleve hjertebanken eller koldsved.
  • Du bliver ked af det uden grund og følelserne sidder ligesom uden på tøjet.
  • Du har svært ved at bevare overblikket og glemmer ting, som du plejer at huske.
  • Du er udbrændt.
  • Du kan have svært ved at opretholde en ‘work-life-balance’.

Det er afgørende at forstå, at årsagen til stress kan være begrundet i arbejdsrelaterede forhold eller personlige forhold. Når en medarbejder derfor viser tegn på stress skal det håndteres af skolen.

 Det fælles ansvar

På en lille arbejdsplads som vores skole, kender vi alle sammen hinanden. Derfor er det naturligt at udvise omsorg for hinanden og denne omsorg omfatter naturligvis også mistanken om at en kollega har stress. Får man sådan en mistanke, skal man henvende sig til skolens AMR eller skolens leder.

AMR / Ledelsen

 Når AMR eller ledelsen får en henvendelse, tager de initiativ til at holde en samtale med den medarbejder, som har udvist tegn på stress. Samtalen skal tage udgangspunkt i den bekymring, som kollegerne har, herunder de tegn på stress, som er konstateret.

Det er vigtigt at påpege i samtalen:

  • at vi tager stress alvorligt.
  • at alle medarbejdere kan få stress
  • at der ikke er grund til “skyld, skam eller samvittighed”
  • at der kan gøres noget ved stress
  • at skolen ønsker at bidrage til at medarbejderens stressrelaterede lidelser fjernes.

I samtalen drøftes medarbejderens arbejdssituation, for at undersøge, om der er forhold her, der kan være årsagen, herunder om der skal ske ændringer i opgavefordelingen. Der udarbejdes en handlingsplan.

Handlingsplan

Handlingsplanen tager udgangspunkt i en vurdering af fraværets forventede længde, den sygemeldtes evne til at varetage sine arbejdsopgaver helt eller delvis og skolens muligheder for at ændre den sygemeldtes arbejdsopgaver.

Forudsætningen for at kunne udarbejde en handlingsplan er, at der er en fælles forståelse af medarbejderens situation. Medarbejderen skal altså selv have et ønske om et samarbejde omkring de ændringer af arbejdssituationen som en handlingsplan er udtryk for.

For at sikre at et samarbejde kan etableres indkalder ledelsen til sygesamtale senest efter 14 sygedag.

Det er vigtigt at holde fast i at stressrelaterede lidelser, deres oprindelse og udtryk er helt individuelt. Derfor skal løsningen også være individuel.

I Handlingsplanen kan følgende indgå:

  • Eventuel ændring af opgaver.
  • Frihed.
  • Tilbud om psykologhjælp
  • Individuelle aftaler.
  • Aftaler om offentliggørelse / orientering af kolleger
  • Udarbejdelse af mulighedserklæring, herunder gradvis tilbagevenden.
  • Udarbejdelse af instruks til øvrige medarbejdere om særlige hensyn m.v.

Når handlingsplanen er en realitet, orienteres team / kolleger om. at der er indgået en Handlingsplan for den konkrete medarbejder, herunder de løsningsforslag. der er udarbejdet. Såvel ledelse som medarbejder er forpligtet til at overholde handlingsplanen, indtil der aftales ændringer mellem parterne.

Ledelsen

Det er ledelsens ansvar, at Handlingsplanen udarbejdes, offentliggøres i det aftalte omfang, samt evalueres. Det er samtidig ledelsens ansvar at kompensere teamet i det omfang det bliver nødvendigt samt at reducere den stressramtes arbejdstid. Når handlingsplanen er udarbejdet, skal den overholdes.

Revideret og vedtaget af bestyrelsen den 1.septembere 2020

Lusebekæmpelsespolitik

Det er ikke flovt at have lus. Det er flovt ikke at gøre noget ved det.

Det er nødvendigt, at alle deltager i bekæmpelsen af lus, og derfor har bestyrelsen vedtaget denne lusebekæmpelsespolitik, som alle på Nørrebro Lilleskole skal følge.

Et ubehandlet tilfælde af hovedlus sidestilles med sygdom. Luseangreb skal altid meddeles skolen, primært klasselærer og eventuelt Galaksen. Kan klasselæreren ikke træffes, informeres en anden af klassens lærere eller skolelederen.

Hvis et barn eller en ansat får konstateret hovedlus, må vedkommende ikke komme i skole, før behandling er iværksat. Konstateres det i skoletiden eller SFO-tiden, at en elev har lus, kontaktes forældrene, som bedes hente barnet. Elever i de større klasser kan selv gå hjem, hvis skolen aftaler dette med forældrene.

Personalet kan iværksætte screening for lus af en klasse, et trin eller Galaksen, hvis det skønnes nødvendigt.

Konstateres der lus i en klasse eller i Galaksen (ved meddelelse fra forældre eller ved tjek af børnene), giver skolen meddelelse til klassens og eventuelt Galaksens forældre om, at der aktuelt er lus, og at alle børn skal kæmmes.

Lus behandles efter Sundhedsstyrelsens vejledning, som findes her

En mere kortfattet vejledning kan findes på

– eller efter skolesundhedsplejersken, apotekets eller egen læges råd.

Vær opmærksom på, at der findes mange både gode og mindre gode “husråd” om lusebekæmpelse. Nogle kan være gode, andre kan være uvirksomme eller direkte skadelige. Spørg derfor fagfolk til råds.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn kæmmes for lus forebyggende mindst en gang om ugen. Konstateres der lus, skal behandling iværksættes.”

 Vedtaget af bestyrelsen januar 2019

Trivsels- og anti-mobbepolitik

På Nørrebro Lilleskole arbejder vi målrettet for at undgå mobning.

Skolen skal være et godt sted at være, for at den kan være et godt sted at lære.

Vi er af den opfattelse, at jo bedre børnene trives, jo større deres indbyrdes tolerance er, jo bedre er muligheden for at undgå mobning og hermed mulighed for at øge det enkelte barns indlæring, udvikling og trivsel.

Derfor har vi en trivsels- og en anti- mobbepolitik.

Nærværende trivsels- og mobbepolitik er blevet til i løbet af 2007 og er sendt til høring i hhv. elevrådet og i personalegruppen i 2008. Herefter har bestyrelsen bearbejdet resultatet og anti-mobbepolitikken er nu en realitet. Mobbepolitikken vil blive revideret løbende, og justeret når der er behov herfor. Sidste justering er sket i 2019.

TRIVSEL

Trivsel er grundlaget for Nørrebro Lilleskole. Det ses fx i vores formålsparagraf og værdigrundlag hvor vi blandt andet skriver:

”Formålet med Nørrebro Lilleskole er at skabe en skole hvor børnene:

  • er glade for at være og for at lære
  • er trygge ved hinanden og ved lærerne
  • kan udfolde deres evner og talenter og tør give udtryk for deres meninger
  • tør påtage sig et ansvar og får styrket deres selvtillid og selvværd”

Og i værdigrundlaget hedder det:”

Nørrebro Lilleskole søger at skabe trygge rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, så eleverne, kollektivt som individuelt udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, og herigennem opnår tillid til egne og fælles muligheder for at tage stilling og handle.”

Vi tror på at trygge børn leger og lærer bedst, derfor gør vi meget i det daglige for at sikre at børnene trives:

  • Eleverne er opdelt i 4 afdelinger;
  • Stjerneskuddet børnehaveklassen – 2.kl,
  • Nymånen 3.kl.- 5.kl.
  • Halvmånen 6.kl. – 7. kl.
  • Fuldmånen 8.kl.-9.kl.

For at sikre en god faglig progression I lærerteamene er arbejdet opdelt i 2 lærerteam “Storeteam 9.-6.kl” og lilleteam 5.-0.kl. Men i erkendelse af at der kan være aldersspecifikke forskelle, der er for store med denne opdeling arbejdes der til tider i de mindre lærerteam Stjerneskuddet, Nymånen, halvmånen og fuldmånen.

Når både børn og voksne i de forskellige afdelinger arbejder på tværs, understøttes rammerne for at et trygt og tillidsfuldt læringsmiljø kan opstå, og dermed også et hensigtsmæssigt udviklingsrum. Det er vores forståelse at tryghed og tillid er vigtige elementer for, at elever og lærer vil udvise en større tolerance af hinanden og dermed elimineres mobningen på NBL.

Vi arbejder på tværs af klasser og trin i emneugerne, så børn på alle klassetrin lærer hinanden at kende.

Alle klasser har et forum for demokrati. Men dette forum er forskelligt inden for de enkelte trin. Der kan være tale om klassemøde, klassens time, hvor man kan tale om stort og småt, og løse evt. problemer før de vokser sig større, eller gangmøder hvor vi fx sidder i en rundkreds til møderne, og hvor børnene selv fungerer som ordstyrere og referenterne.

En lang række andre tiltag styrker trivslen for det enkelte barn herunder:

  • ”Hest / føl ordninger” for nye elever.
  • Vi har lejrskoler for alle klasser hvert år.
  • Vi har et åbent lærerværelse, hvor elever altid er velkomne, med den undtagelse at vi vil have fred i et kvarter om morgenen.
  • Vi arbejder med at udvikle børnene til at være selvstændige, selv at kunne tage stilling og kunne sætte egne grænser.
  • Vi støtter og styrker børnenes mod til at kunne sige fra og tage stilling. Med henblik på at det enkelte barn får en forståelse for fællesskabet og sin egen betydning i denne.
  • Vi har et Elevråd, der arrangerer skolens fødselsdag ofte med et anti-mobbe tema, hvor det gælder om at styrke samarbejdet og kammeratskabet. Elevrådet arbejder med antimobning.
  • Vi tilstræber tæt kontakt til elevernes forældre, og kontakter jer hvis jeres barn virker utilfreds, ligesom vi også opfordrer forældrene til at henvende sig til os, hvis deres barn ser ud til at have problemer.
  • Vi har et forældreråd, der gennem forældrerepræsentanterne i de forskellige klasser drøfter tiltag af social karakter som kan styrke sammenholdet inden for den enkelte klasse i samarbejde med klasselæreren og forældrene opfordres til at tage del i klassens trivsel ved at arrangere fælles arrangementer med elever og forældre i klassen.

INDIVIDUELLE SAMTALER

I al samvær, opdragelse og vedkommende undervisning opstår der konflikter. Vi ser konflikter som et udviklingsrum og derfor er hele personalet med til at løse konflikter mellem børn, og mellem børn og voksne. Det sker gennem en konflikthåndteringsmodel, der løbende justeres. Men grundtanken er, at konflikter er uundgåelige og ved at løse konflikter i gensidig respekt, bidrager den løste konflikt til fornyet læring.

For at komme konflikter og problemer til livs, der lever skjult eller uden for de voksnes opsyn, og for at styrke klasserne socialt afholdes der ofte strukturerede individuelle samtaler med alle klassens elever. Samtalerne skal afholdes inden for få dage og gerne på en dag. Indholdet af disse samtaler varierer, men koncentrere sig om den enkelte elevs faglige og sociale standpunkt, om elevens interaktion med andre elever, om elevens syn på sin egen position i klassen og om der er nogen det er synd for i klassen. Gennem samtalerne kan klasselæreren få et billede af hvordan klassen fungerer, også når der ikke er voksne i nærheden. Klasselæreren vil få et indblik i, om der er nogle børn der savner venner, om der er nogle der keder sig og har brug for udfordringer, eller om der skulle være nogle der bliver mobbede. Efter at der har været ført samtaler med klassen er det klasselærerens opgave, sammen med sit team, at handle i forhold til oplysningerne, herunder at orientere det øvrige personale på et personalemøde, lærermøder, møder med pædagogteamet m.v.

Hvis der konstateres mobning, enten ved de individuelle samtaler eller på anden vis, er det klasselærerens pligt at reagere omgående. 

MOBNING DEFINITION

Mobning er når en eller flere personer systematisk og gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Der er en vis ubalance i styrkeforholdet. Den eller dem, der bliver udsat for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte næsten hjælpeløs overfor mobningen.  Mobning er et overgreb. Men det er vigtigt at forstå at mobning foregår i en social kontekst, uanset om den foregår i klassen, på sociale medier m.v. Det betyder at alle i klassen har en rolle i mobningen, både dem der er aktive og dem der ser på. Hvis der er mobning i en klasse, er det derfor et udtryk for en syg klassekultur, hvilket blandt andet ses af, at mobningen fortsætter, hvis en mobbet elev forlader klassen. Det vil nu bare handle om andre elever. I en klasse med mobning er der derfor ofte angst, hos dem der ikke blander sig og klassen har derfor brug for en indsats fra AKT- lærerne, så klassens værdier kan ændres i retning af bedre gensidig accept af hinanden og hinandens forskelligheder.

Mobning er ikke:

Når to eller flere ligeværdige partnere er i konflikt. Eller når nogen driller hinanden for sjov og begge parter er klar over det.

FORÆLDRENES ROLLE

Alle forældre har et ansvar for at Nørrebro Lilleskole er et rart sted at være. Det kan man hjælpe med, ved at lære sit barn at forstå andre menneskers følelser, at lære det empati. Og ved at opfordre sit barn til at fortælle hvis, ”der er noget galt”.

Hvis et barn virker ked af at gå i skole, eller fortæller at han/hun bliver mobbet, skal forældrene tage det alvorligt. Det er vigtigt ikke bare at slå det hen som noget der går over, eller er mindre vigtigt. Vi opfordrer til at forældrene taler med deres barn og prøver at finde ud af, hvad der foregår, og derefter henvender sig til klasselæreren. I den forbindelse er det vigtigt, at forældrene forstår, at barnet indgår I en social sammenhæng I klassen, hvorfor barnets syn på egen trivsel og klassens dynamik naturligvis er subjektiv. Klasselæreren vil som oftest have et godt indblik i barnets tilstand i klassen og den sociale dynamik, og klasselæreren vil sammen med lærerteamet og evt. pædagoger vurdere situationen, og give et bud på hvad skolen fx. I form af AKT-indsats (adfærd kontakt og trivsel) og forældre kan gøre for at løse problematikkerne.

Hvis der er tale om mobning, vil klasselæreren og teamet I samarbejde med vores uddannede AKT-instruktører lægge en strategi for, hvordan mobningen bringes til ophør.

Hvis en eller flere forældre har mistanke om mobning af andres børn, skal de ligeledes kontakte klasselæreren. Forældrene må aldrig selv forsøge at klare problemet uden om klasselæreren, fx ved selv at møde frem på skolen for at tale med ”mobberen”.

Den nyeste forskning viser, at tidligere tiders tro på at mobning handlede om en mobber og et offer ikke holder stik. Dem der ikke er direkte involverede i handlingerne, er stadig del af en usund klassestruktur og skal navigere i den usunde kultur. Derfor er midlet til at fjerne mobning, at der arbejdes med hele klassens trivsel via en AKT –indsats.

MOBNING HANDLEPLAN

Hvis der konstateres mobning, er det klasselærerens pligt at reagere omgående.

Når der konstateres mobning i en klasse, skal klasselæreren og teamet i samarbejde med AKT-Gruppen sikre en længerevarende opfølgning. De skal i fællesskab udarbejde en strategi og kommunikere alle væsentlige dele af denne strategi videre til resten af personalet og til forældrene.

MOBNING BLANDT VOKSNE

Anti—mobbepolitikken gælder også personalet.

Personalet er dækket af mobbepolitikken på nedenstående måde:

  • På vores skole har alle ret til at blive behandlet med respekt.
  • På vores skole er mobning ikke tilladt, alle både børn og voksne skal behandles med værdighed.
  • Voksne mennesker mobber ikke hinanden.
  • Voksne mennesker mobber ikke børn.
  • Venligt drilleri er okay, så længe ingen af parterne oplever drillerierne som nedværdigende krænkende eller sårende.
  • Alle medarbejdere har pligt og ret til at klage over både ledere og kollegaer, der mobber.

KLAGEADGANG

  • Hvis en voksen på arbejdspladsen føler sig mobbet skal denne rette henvendelse til skolens leder.
  • Hvis en voksen føler sig mobbet af lederen, skal denne klage skriftligt til skolens bestyrelse og med kopi til lederen.
  • Hvis et barn føler sig mobbet af en voksen, skal barnet rette henvendelse til skolens leder eller en lærer.

BEHANDLING AF KLAGER

Skolens bestyrelse behandler klager over skolens leder.

Alle andre klager over voksenmobning behandles af skolens leder, der såfremt problemet ikke kan løses ved mægling, drøfter sagen med skolens tillidsrepræsentant inden en afgørelse træffes.

Klager over voksenmobning behandles på følgende måde:

Når skolens leder modtager en klage over en voksenmobber sendes denne klage til høring hos mobberen(e), der får en frist på en uge til at svare skriftligt.

Skolens leder behandler i første omgang klagen, via en mægling mellem de to parter og det er en pligt for de ansatte at deltage i en sådan mægling, hvis de indkaldes.

Såfremt sagen ikke kan klares ved mægling, drøfter skolens leder sagen med skolens tillidsrepræsentant, hvorefter lederen træffer en afgørelse om eventuel fagretlig behandling.

indlagt november 2019

Graviditetspolitik

Formål

  • At fokusere på den gravides arbejdsbetingelser.
  • At forebygge, at den gravide udsættes for belastninger, der kan medføre graviditetskomplikationer.
  • At sikre, at der i arbejdstilrettelæggelsen tages højde for belastning af såvel den gravide som det øvrige personale fx i forbindelse med lejrskoler
  • At reducere fravær på grund af graviditet mest muligt

 Holdning

Graviditetspolitikken har et forebyggende sigte og skal medvirke til at skabe rammer for den gravide medarbejder og dermed medvirke positivt til at gravide medarbejdere kan blive i arbejde længst muligt indtil barselsorloven træder i kraft.

Virkemidler

Når en medarbejder meddeler sin arbejdsplads, at hun er gravid, skal hun sikres mulighed for at udføre sit arbejde uden risiko for graviditetens forløb.

APV

Der skal foretages en gennemgang af den gravides nuværende arbejdsforhold, så det sikres at der kan blive taget de nødvendige forholdsregler for at imødekomme komplikationer i forbindelse med graviditeten.

For at sikre en gennemgang af alle arbejdsforhold, skal der hurtigst muligt efter medarbejderen har meddelt sin graviditet gennemføres en trivselssamtale mellem medarbejderen og skolens leder. Medarbejderen opfordres til at tage sin tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller en anden bisidder med til samtalen hvor der skal udarbejdes en APV specielt for den gravide. Der udarbejdes endvidere en mulighedserklæring i forbindelse med eventuel deltidssygemelding i forbindelse med lejrskole eller andet.

Efter 20 uge får medarbejderen tilbud om endnu en samtale, der har til formål at følge op på indgåede aftaler.

Specielt omkring lejrskoler:

Både af hensyn til den gravide selv og til de øvrige medarbejdere skal det i videst muligt omfang undgås at gravide deltager i dette arbejde.

En gravid medarbejder må som regel ikke deltage i udenlandsture, dog kan undtagelser aftales i enkelte tilfælde.

En gravid medarbejder der giver udtryk for et ønske om at deltage i en lejrskole i Danmark kan efter en nærmere vurdering foretaget af ledelsen i samråd med tillidsrepræsentanten og / eller arbejdsmiljørepræsentanten få tilladelse hertil, hvis lejrskolen afvikles inden udgangen af graviditetens 20 uge. En sådan tilladelse vil altid forudsætte at de kolleger der ellers deltager i lejrskolen er positivt stemt over for ordningen.

Vedtaget af bestyrelsen den 19.2.2019

Konfliktløsning

Konflikthåndtering

På Nørrebro Lilleskole skal børnene mærke, at der er omsorgsfulde og tydelige voksne der hjælper og støtter, barnet ved konflikter.

Konfliktløsning

På NBL tror vi på, at konstruktiv, nærværende og anerkende konfliktløsning er med til at styrke børnegruppens sociale liv. Konflikter er uundgåelige, men er også helt centrale læringssituationer, hvor børn kan udvikle såvel egne evner til at regulere og handle på egne følelser, og sociale kompetencer til at indgå i fællesskaber. Derfor mener vi, at konflikthåndtering er en af grundstenene i vores pædagogik. Vi arbejder ud fra samme konfliktløsningsmodel på alle trin og i Galaksen

Pædagogiske overvejelser i forbindelse med konfliktløsning:
Vi vil gerne hjælpe det enkelte barn med at tage ansvar for dets egne handlinger, og de konsekvenser det har, både for barnet selv og de andre børn. Derfor er det vigtigt, at alle børn lærer at mærke efter, hvordan forskellige situationer påvirker dem, og bliver bevidste om, hvordan de reagerer i dem.

Vi vil gerne hjælpe det enkelte barn med at lære at lytte til andres synspunkter, opfattelser og følelser – anerkende dem, også selv om de modstrider med barnets egne.

På NBL vil vi gerne give alle børn redskaber til at komme igennem konflikter på en god måde.

Den generelle fremgangsmåde:

Den voksne tager de involverede børn væk fra de andre børns ”hørevidde”.

Den voksne gør det klart, at vi nu efter tur hører på hver enkelt barns opfattelse af hændelsen. Der lyttes pænt, uden at afbryde, og der bruges kun ”gode” ord. (Dette klargøres tydeligt af den voksne).

Efter at alle har haft mulighed for at fortælle sin opfattelse af episoden, tales der om hvad den enkelte selv kunne have gjort anderledes i den givne situation. Den voksne lytter anerkendende og hjælper verbalt, hvor det er svært i processen.

Efter de gode forslag taler børnene sammen med den voksne om, hvad der nu skal ske for, at det fortsat kan være rart at gå i klassen/på trinnet/ i Galaksen sammen. Den voksne anerkender børnenes løsningsforslag, og hvis det skønnes nødvendigt, støtter den voksne i en bestemt retning.

Inden at parterne skilles, hvad enten det er for at fortsætte deres leg sammen eller hver for sig, er det vigtigt, at den voksne spørger hvert enkelt barn, om det er ok med situationen, eller der er mere der skal tages op.

Sorgpolitik

Det at miste er nogen er noget alle udsættes for i livet – nogen allerede i løbet af skoletiden. Derfor har NBL også en politik for, hvad vi gør, når nogen mister en af deres nærmeste, kommer i krise eller er ude for en ulykke.

Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering, som udmønter sig i en handlingsplan for det / de involverede børn. Dette fordi børn erfaringsmæssigt reagerer utroligt forskelligt.

Sorgpolitikken er således ikke en manual i gængs forstand, men en vejviser, et forslag til hvordan man kan reagere hensigtsmæssigt fra skolens side i forbindelse med ulykkelige familiemæssige begivenheder, der kræver særlig stillingtagen.

Derfor skal:

  •  barnet og de pårørende tages med på råd.
  • der skal laves aftaler om information til klassekammerater / kolleger.
  • der skal aftales opfølgning / evaluering.

Det at tale åbent om, og udvise sorg, mener vi er med til at eleven /barnet/ kollegaen samt kammeraterne får bearbejdet sorgen på en lempelig og hensigtsmæssig måde.

Hvordan handler vi:

  • Hvis en elev dør.
  • Hvis en elev mister en af sine nærmeste.
  • Hvis en personale dør
  • Hvis personale mister nærtstående slægtning.
  • Hvis elever oplever kriser.
  • Ved ulykker.

HVIS EN ELEV DØR.

Lige efter dødsfaldet

Skolelederen underretter klasselæreren.

Skolelederen underretter det øvrige personale, inden nogen elever underrettes om det skete. Dette sker ved, at medarbejderne samles i det førstkommende frikvarter. Skolelederen vil desuden underrette personale, som ikke er til stede på skolen.

Skolens øvrige klasser underrettes af “deres” lærere eller af skolens ledelse.

Klassernes lærere vurderer derefter selv, hvad der er mest hensigtsmæssigt resten af skoledagen. Tiden må have lov til at stå stille i sådan en situation. Væsentligt er dog, at eleverne er på skolen, indtil skoledagen er forbi. Lærerne bør være opmærksomme på elever, som reagerer særlig voldsomt på det skete, og eventuelt underrette hjemmet, inden eleven sendes hjem.

Elevens klasse underrettes af klasselæreren/teamet, som “beholder” klassen resten af skoledagen.

Klasselæreren/teamet sørger for:

At ingen elever sendes hjem, før forældrene er underrettet om det skete (eleverne får et brev med hjem – se senere). Forældrene gøres endvidere opmærksomme på, at ingen elever bør være alene hjemme, når de kommer hjem fra skolen.

At elever, som ikke er til stede, underrettes om det skete.

Under samtalen/samværet med eleverne er det vigtigt at huske på:

  • At der tales åbent og konkret om det, der er sket.
  • At der skabes mulighed for, at elever kan tale om det, de tænker og føler

Ledelsen sørger for at:

  • At der skrives et brev til klassekammeraternes hjem. Dette sker i samarbejde med teamet.
  • At der skrives en meddelelse til samtlige elever på skolen om dødsfaldet.
  • At der arrangeres mindehøjtidelighed for skolens elever og ansatte. Den bør afholdes om muligt, dagen efter meddelelsen om dødsfaldet. Hvis det er muligt, inddrages eleverne fra den pågældende klasse i planlægningen af mindehøjtideligheden, f.eks. med ideer til sange, musik, udsmykning og forskellige indlæg.
  • Klasselæreren eller teamet sørger for, at de pårørende inviteres til mindehøjtideligheden.

Begravelsen

Klasselæreren/teamet spørger de pårørende, om de ønsker at lade elevens klassekammerater deltage i begravelsen.

Hvis de pårørende er indforstået hermed, sker følgende:

  • Når dagen for begravelsen er fastsat, får elevens klasse en kortfattet mundtlig meddelelse om deltagelse i begravelsen.
  • I klassen får eleverne desuden en skriftlig meddelelse med hjem om deltagelsen i begravelsen.
  • Klasselæreren/teamet taler på forhånd med klassen om, hvad der skal ske ved begravelsen – dette er vigtigt, hvad enten børnene skal deltage i begravelsen eller ej.
  • Klasselæreren/teamet sørger for at sende blomster til begravelsen fra klassen.
  • Ledelsen sender blomster fra skolen.

Det vil være godt, at så mange af eleverne som muligt kan være med til begravelsen, da det kan være af stor betydning for bearbejdningen af sorgen i den nærmeste tid. Dog er det væsentligt, at frivilligheden råder. Der må ikke øves noget pres.

Det kan have stor betydning for klassen, at den afdøde elevs stol og bord bliver stående i klasseværelset et stykke tid – sæt eventuelt lys og blomster på bordet. Der kan også være andre konkrete ting, der minder om vedkommende, som der kan tages vare på.Tiden efter begravelsen.

Det er en god ide at lade klassens elever skrive til afdøde elevs hjem.

Klassen kan besøge gravstedet (måske ved bestemte lejligheder).

Samtaler i klassen i tiden efter begravelsen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning. Vær i den sammenhæng opmærksom på børnenes signaler, der fortæller, hvornår de er klar til at tale om det skete.

Ledelsen tager initiativ til, at teamet efter en kortere periode efter begravelsen samles og taler om, hvordan det går med klassen. Det er vigtigt, at klasselæreren får meget støtte og hjælp af kollegerne i hele forløbet.

I tilfælde af trafikuheld er det væsentligt, at politiet orienterer om det skete for at udrydde eventuelle forestillinger.

I tilfælde, hvor lærere er til stede ved en ulykker med dødelig udgang, skal ledelsen sørge for, at der efterfølgende tilbydes psykologhjælp.

Sorgreaktioner er forskellige:

Sorgens fire stadier:

  1. Chokfasen: Varer fra et øjeblik til nogle døgn
  2. Reaktionsfasen: Kan vare i flere uger
  3. Bearbejdningsfasen: Kan vare i over et år
  4. Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden. Individet vil leve med et ar i sjælen, som aldrig forsvinder

Nogle “bearbejder” hurtigt sorgen efter dødsfaldet. Andre vil først få mærkbare reaktioner nogen tid efter. Forskellige udtryksformer vil være gældende fra gråd til latter.

Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge.

Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med “magisk tænkning”: Døde hun, fordi jeg sagde, hun var dum? Døde han, fordi jeg gjorde noget grimt ved ham?

Vigtige ressourcepersoner:

Skolesundhedsplejersken, skolepsykologen og præsten kan være vigtige ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet.

På biblioteket findes materialer fra Kræftens Bekæmpelse. Desuden findes der både skønlitteratur og faglitteratur, som vil være anvendelig i denne situation.

HVIS EN ELEV MISTER EN AF SINE NÆRMESTE (mor, far eller søskende)

Lige efter dødsfaldet

Den, der hører eller modtager besked om dødsfaldet, underretter skolens ledelse.

Skolens ledelse underretter klasselæreren.

skolelederen underretter det øvrige personale (lærere, sekretær, Galaxepersonale, serviceteam, psykolog og sundhedsplejerske), inden nogen elever underrettes om det skete.

Dette sker ved, at medarbejderne samles i det førstkommende frikvarter. Skolelederen vil desuden underrette personale, som ikke er til stede på skolen.

Klasselæreren/ teamet orienterer den berørte klasse. Der skal i klassen gives tid og rum til at tale om det skete. Fortæl – om muligt – hvad der er sket. Forbered kammeraterne på, at eleven kan være mere sårbar end ellers, og at de derfor bør vise ekstra omtanke, når han/hun kommer i skole igen. Tal om vigtigheden af at tale med kammeraten om det skete – det gør ikke kammeraten mere ked af det – det værste er jo sket, og han/hun kan ikke blive mere ked af det. Men naturligvis skal det foregå under hensyntagen til kammeratens grænser og behov.

Klasselæreren/teamet aftaler med klassen, om der skal sendes blomster, breve eller andre hilsner til den berørte elev.

Ledelsen sørger for, i samarbejde med teamet, at der forfattes et brev til den berørte klasses forældre.

Klasselæreren tager kontakt til de pårørende med henblik på modtagelse af eleven. De pårørende opfordres til, at kontakte skolen inden eleven møder på skolen. Det er for at sikre, at der er enighed om, hvordan modtagelsen skal foregå.

Om begravelsen

Klasselæreren/teamet spørger den berørte elevs hjem, om de ønsker læreres (og eventuelt én eller et par af klassekammeraternes) deltagelse i begravelsen. Hvis de pårørende er indforstået hermed, aftaler klasselæreren med klassen og forældrene, hvem der deltager og hvordan.

Især i de mindre klasser er det vigtigt, at eleverne deltager med “sin egen” ledsagende voksen. Det er væsentligt, at frivilligheden råder. Der må ikke øves noget pres.

Klasselæreren aftaler med klassen og forældrene, om der skal sendes blomster til begravelsen fra klassen, elever og forældre.

Skolens ledelse sender blomster til begravelsen på Nørrebro Lilleskoles vegne.

Tiden efter begravelsen

Klasselæreren/teamet skal være opmærksom på:

  • at der jævnligt tales med barnet om, hvordan det går. Der kan evt. henvises til andre, f.eks. sundhedsplejersken.
  • Samtaler og situationer i klassen, hvor barnet kan føle sig berørt
  • At tænke på mærkedage for barnet
  • At der kan være behov for at tale konkret om dødsfaldet og savnet i lang tid – også for at gøre de andre elever bevidste om, hvor lang tid sorg tager.
  • At tilbyde at gå med på kirkegården, evt. sammen med klassen.
  • At have jævnlig kontakt med hjemmet, også for at sikre, at barnet og familien får oplysninger om muligheder for hjælp fra rådgivningsgrupper, sorggrupper eller andet. Læreren kan tage kontakt til sundhedsplejersken for at få oplysninger om støttemuligheder.

Om emner som “At miste”, “Døden” eller lignende skal tages op i klassen

Sorgreaktioner er forskellige:

Sorgens fire stadier:

  1. Chokfasen: Varer fra et øjeblik til nogle døgn
  2. Reaktionsfasen: Kan vare i flere uger
  3. Bearbejdningsfasen: Kan vare i over et år
  4. Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden. Individet vil leve med et ar i sjælen, som aldrig forsvinder

Nogle “bearbejder” hurtigt sorgen efter dødsfaldet. Andre vil først få mærkbare reaktioner nogen tid efter. Forskellige udtryksformer vil være gældende fra gråd til latter.

Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge.

Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med “magisk tænkning”: Døde hun, fordi jeg sagde, hun var dum? Døde han, fordi jeg gjorde noget grimt ved ham?

Vigtige ressourcer:

Skolesundhedsplejersken og skolepsykologen kan være vigtige ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet.

www.sorgcenter.dk kan børn få hjælp hos ”Børn og unge og sorg”. Det er en organisation, hvor børn og unge kan få hjælp til at håndtere deres sorg.

På biblioteket findes materialer fra Kræftens Bekæmpelse (fx “Hvis forældre dør”). Desuden findes der både skønlitteratur og faglitteratur, som vil være anvendelig i denne situation

HVIS PERSONALE DØR

Lige efter dødsfaldet.

Ledelsen sørger for:

Skolelederen underretter personalet, lærere, sekretær, Galaksepersonale, serviceteamet, psykolog og sundhedsplejerske om det skete. Dette sker ved, at medarbejderne samles i det førstkommende frikvarter. Ledelsen vil desuden underrette personale, som ikke er til stede på skolen.

Klasserne informeres i den efterfølgende time af den lærer, der skal have klassen. Der bør dog foretages skemarokeringer i følgende tilfælde:

Hvis en klasse har mistet sin klasselærer, overtager en teamlærer klassen for at give dem informationen. Teamet bør derefter beholde klassen resten af skoledagen.

Klasser, der har et stort kendskab til den pågældende lærer, bør have meddelelsen af deres klasselærer. Klassens lærere afgør, hvad der skal ske resten af dagen.

At der skrives en meddelelse til samtlige elever og forældre på skolen om dødsfaldet.

At der arrangeres mindehøjtidelighed for skolens elever og ansatte. Den skal helst holdes dagen efter meddelelsen om dødsfaldet.

Hvis det er muligt, inddrages eleverne i, hvad der skal ske under mindehøjtideligheden, eventuelt med ideer til salmer/sange, musik, udsmykning og andre indlæg.

At de pårørende inviteres til mindehøjtideligheden.

Under samtalen/samværet med eleverne er det vigtigt at huske på:

  • At der tales åbent og konkret om det, der er sket.
  • At der skabes mulighed for, at elever kan tale om det, de tænker og føler.
  • At tiden må have lov at stå stille

Skolelederen informerer personalet om begravelsen. Desuden spørger skolelederen de pårørende, om de ønsker at lade elever og kolleger deltage i begravelsen.Om begravelsen

Hvis de pårørende er indforstået hermed, sker følgende:

  • Klasselæreren/teamet informerer mundtligt den/de berørte klasser om muligheden for at deltage i begravelsen.
  • De enkelte klasser aftaler selv med deres lærere, hvordan den eventuelle deltagelse kan organiseres m.h.t. transport, blomster, ansvar, (evt. forældredeltagelse) m.v.
  • Ledelsen sørger, i samarbejde med klasselæreren/teamet for, at eleverne i de berørte klasser får en skriftlig meddelelse med hjem om deltagelse i begravelsen.
  • Skolens ledelse sender blomster til begravelsen på skolens vegne.
  • Skolen lukker i det omfang, det skønnes nødvendigt.

Tiden efter begravelsen.

Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. Markér evt. afdødes plads på lærerværelset med lys/blomster.

Samtaler i klassen/klasserne efter begravelsen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning.

På de ældste klassetrin kan det også være givende med sådanne samtaler i mindre grupper.

Sorgreaktioner er forskellige:

Sorgens fire stadier:

  1. Chokfasen: Varer fra et øjeblik til nogle døgn
  2. Reaktionsfasen: Kan vare i flere uger
  3. Bearbejdningsfasen: Kan vare i over et år
  4. Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden. Individet vil leve med et ar i sjælen, som aldrig forsvinder

Nogle “bearbejder” hurtigt sorgen efter dødsfaldet. Andre vil først få mærkbare reaktioner nogen tid efter. Forskellige udtryksformer vil være gældende fra gråd til latter.

Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge.

Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med “magisk tænkning”: Døde hun, fordi jeg sagde, hun var dum? Døde han, fordi jeg gjorde noget grimt ved ham?

Vigtige ressourcepersoner:

Skolesundhedsplejersken, skolepsykologen og præsten kan være vigtige ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet.

På biblioteket findes materialer fra Kræftens Bekæmpelse. Desuden findes der både skønlitteratur og faglitteratur, som vil være anvendelig i denne situation.

Lige efter dødsfaldet HVIS PERSONALE MISTER NÆRTSTÅENDE SLÆGTNING

Skolelederen underretter personalet; lærere, sekretær, Galaksepersonale, serviceteamet, psykolog og sundhedsplejerske om det skete.

Teamet underretter de klasser, der har læreren, om årsagen til lærerens fravær – efter aftale med læreren.

Skolen sender en buket blomster til familien fra NBL.

Skolelederen informerer den pågældende om skolens personalepolitik:’

Dit arbejde vil blive passet forsvarligt, og vi informerer i det omfang, det er nødvendigt.’

Du har ledelsens fulde opbakning til at bruge den nødvendige tid til restitution.

Du skal ikke tænke på skolen, før du føler dig parat til det igen, og du kan evt. starte op på deltid.

Du kan til enhver tid komme og få en snak om det, der berører dig.Du skal sige til, hvis du får brug for professionel hjælp.

Tanken er, at man skal føle støtte i situationen og komme godt tilbage på arbejdspladsen igen.

HVIS ELEVER OPLEVER KRISER

f.eks. i forbindelse med skilsmisse eller alvorlig sygdom

Klasselæreren/teamet er særligt opmærksomme på elevens trivsel og reaktioner.

Klasselæreren/teamet rådgiver og vejleder om muligheder for hjælp

Klasselæreren videregiver nødvendige oplysninger til teamet.

Klasselæreren orienterer faglærerne i fornødent omfang.

Klasselæreren sørger for løbende kontakt til hjemmet.

HÅNDTERING AF ULYKKER

Ulykke uden for skolen

Medbring altid mobiltelefon på ture. Skolen har mobiltelefoner til rådighed.

Lærerens håndtering af ulykken:

Skaden/ulykken begrænses og hjælp tilkaldes (112)

Læreren tager sig af den/de forulykkede elev(er), indtil hjælpen når frem.

Læreren skaffer sig overblik over situationen: Hvad er der sket? Hvem er involveret? Hvem er vidne til ulykken?

Læreren underretter skolen så hurtigt som muligt.

Læreren tager sig af de øvrige elever. Vær opmærksom på, om nogle af eleverne reagerer ved at gå i panik eller i chok.

Læreren sørger for at bringe de øvrige elever tilbage til skolen.

Hvis det er muligt, tager den ene af lærerne med den/de forulykkede elever på hospitalet.

Skolens håndtering af situationen:

Skolens ledelse underretter det/de berørte hjem.

Skolens ledelse skaffer evt. hjælp til at få de resterende elever bragt hjem til skolen.

Skolens ledelse kontakter hospitalet for at få underretning om den/de forulykkede elever.

Skolens ledelse sørger for at underrette klasselæreren og/eller klassens teamlærere.

Skolens ledelse sørger for at underrette personalet i tilfælde af større ulykker.

Skolens håndtering af situationen, efter eleverne er tilbage på skolen:

Skolens ledelse sørger for, at en fra ledelsen samt en ekstra lærer står til rådighed, når lærere og elevgruppe vender tilbage til skolen. Den ekstra lærer er så vidt muligt en kendt person for elevgruppen.

Skolens ledelse sørger, alt efter behov, for forplejning af lærere og elever ved tilbagekomsten

Skolens ledelse sørger for, at eleverne holdes samlet, indtil deres forældre afhenter dem.

Er der tale om en ulykke med dødelig udgang, træder handlingsplanen for dødsfald i kraft.

Opfølgning:

Eleverne skal have ærlige oplysninger om, hvad der er sket.

Både elever og lærere, som har behov for det, skal tilbydes særlig efterbehandling. Reaktionsmønstrene efter en ulykke er ikke ens. Vær opmærksom på, at mange, som ikke umiddelbart ser ud til at reagere, kan få reaktioner senere.

Ved skader, der fører til længere hospitalsophold, holder klasselæreren/teamet kontakt med hjemmet og sygehuset.

Hvis en elev får varige mén efter ulykken, følges dette specielt op af klasselæreren/teamet med hensyn til genforeningen med klasse- og skolemiljøet.

Hvis ulykken sker på skolen:

Ved alvorlige ulykker:

Den/de lærere, der først er til stede, underretter kontoret og forsøger at holde de øvrige elever væk fra ulykkesstedet. Ledelsen/kontoret tilkalder derefter hjælp (112)

Om nødvendigt tilkalder læreren selv hjælp (112) og underretter derefter kontoret.

Ledelsen/kontoret sørger for, at en/flere andre personer kan hjælpe i situationen med hensyn til førstehjælp og beroligelse samt normalisering af situationen for de øvrige elever.

Skolelederen er opmærksom på om der er behov for Psykologisk krisehjælp (fx Falck )

Skolens ledelse/kontoret kontakter det/de berørte hjem.

Har det forulykkede barn søskende på skolen, skal der tages hånd om dem.

Barnets klasse skal orienteres om ulykken.

Skolens ledelse sørger for, at der medsendes en person fra personalet til hospitalet med den/de tilskadekomne.

Opfølgning:

Eleverne skal have ærlige oplysninger om, hvad der er sket.

Både elever og lærere, som har behov for det, tilbydes særlig efterbehandling. Reaktionsmønstrene efter en ulykke er ikke ens. Vær opmærksom på, at mange, som ikke umiddelbart ser ud til at reagere, kan få reaktioner senere.

Skolelederen er opmærksom på om der er behov for Psykologisk krisehjælp (fx Falck )

Ved skader, der fører til længere hospitalsophold, holder klasselæreren/teamet kontakt med hjemmet og sygehuset.

Hvis en elev får varige mén efter ulykken, følges dette specielt op af klasselæreren/teamet med hensyn til genforeningen med klasse- og skolemiljøet.

AKTUELLE TELEFONNUMRE: Alarmcentralen 112

Vedtaget i bestyrelsen 09.04.2019

Fraværspolitik

Da det både af faglige og sociale hensyn er vigtigt, at eleverne møder hver dag i skole, har skolen udarbejdet en fraværspolitik, der har til formål at sikre, at der gribes hurtigt ind, hvis en elev ikke kommer i skole.

Skolen har ikke resurser til at reparere på manglende faglige kompetencer hos en elev, såfremt disse er begrundet i et større fravær. Endelig må det være et mål for både skole og forældre, at eleven modtager den undervisning, som forældrene betaler for.

1

Når læreren konstaterer, at en elev har et fravær på 15%, hvilket er foruroligende højt, vil læreren hurtigst muligt afholde et møde på skolen med     forældrene – og i de situationer, hvor det syntes hensigtsmæssigt, med forældrene og eleven.

2

På mødet redegør læreren for fraværets størrelse, samt orienterer om, at skolen har underretningspligt til børne-familieteamet i socialforvaltningen, når og hvis fraværet nærmer sig de 20%. På mødet drøftes årsagerne til fraværet og der lægges en strategi for hvordan fraværet kan nedbringes til 0%. Læreren udarbejder et referat af mødet, der sendes til ledelsen og forældrene.

3

Såfremt fraværet fortsat er tæt på eller over 20%, 14 dage efter mødet, underretter skolen kommunen, med kopi til forældrene og samtidig vurderer skoleleder og klasselærer om de aftaler, der er indgået på det i pkt.2 nævnte møde er overholdt.

4

Hvis forældrene til det barn, der har fravær ikke har overholdt aftalerne indkaldes de på lærerens initiativ til et møde hvor skolelederen deltager. På dette møde præciseres, at fraværet skal ned inden for den nærmeste måned, hvis samarbejdet skal fortsætte.

5

Læreren afleverer en måned efter mødet (se pkt2) dels referat af mødet og dels fraværsstatistik for den konkrete elev til skolelederen.

6

Såfremt fraværet ikke skyldes indlæggelse, operation eller andet forklarligt, der har en tidsmæssig indbygget begrænsning, skal skolelederen i de tilfælde hvor både klasselærere og faglærere, der underviser eleven, finder samarbejdet problematisk, indkalde forældrene til møde nr.2. På dette møde understreger skolelederen, at såfremt fremmødet ikke øjeblikkeligt bliver bedre, – målt over de kommende uger – så vil skolen afbryde samarbejdet og udarbejde en underretning nr.2, med meddelelse til PPR & Socialforvaltning om at eleven står uden skoletilbud.

Persondatapolitik

Databeskyttelsespolitikken gælder for Nørrebro Lilleskole

Politikken skal hjælpe til at sikre og dokumentere, at Skolen beskytter sine personoplysninger i overensstemmelse med reglerne for behandling af personoplysninger. Politikken bidrager desuden til, at Skolen oplyser om behandlingen og brugen af de registrerede personoplysninger.

Politikken gennemgås hvert år.

Fortegnelse over behandlingen af personoplysninger

Skolen behandler personoplysninger om:

Medarbejdere

Elever

Forældre

Leverandører.

Skolen har udarbejdet en fortegnelse over behandlingen af personoplysninger. Fortegnelsen giver overblik over de behandlinger, som Skolen er ansvarlig for.

Personoplysningerne er en forudsætning for, at Skolen kan indgå ansættelses- og leverandørkontrakter samt indmelde og administrere elever.

Behandlingens formål og lovlighed

Personoplysningerne behandles og arkiveres i forbindelse med:

  • Personaleadministration, herunder rekruttering, ansættelse, fratrædelse og udbetaling af løn
  • Stamdata for elever, herunder indmeldelse og løbende samarbejde
  • Stamdata for forældre
  • Stamdata for leverandører samt rekvisitioner og køb
  • Kontrakter
  • Markedsføring af Skolen.

Behandlingen er lovlig i medfør af hjemmel som angivet i vedhæftede fortegnelse.

Skolen benytter ikke personoplysningerne til andre formål end de listede. Skolen indsamler ikke flere personoplysninger end nødvendigt i forhold til opfyldelse af formålet.

Opbevaring og sletning

Skolen har indført følgende overordnede retningslinjer for opbevaring og sletning af personoplysninger:

  • Personoplysninger opbevares i fysiske mapper.
  • Personoplysninger opbevares i it-systemer og på serverdrev.
  • Personoplysninger opbevares ikke længere, end hvad der er nødvendigt for formålet med behandlingen.

Personoplysninger for medarbejdere slettes fem år efter endt ansættelse, og personoplysninger om ansøgere der ikke ansættes slettes efter seks måneder, eller umiddelbart efter at ansættelsesproceduren er tilendebragt. Ansøgninger for ansatte kan fortsat ligge i den ansattes personalemappe som dokumentation for uddannelse, kurser m.v.

Datasikkerhed

Skolen har ud fra vedhæftede risikovurdering gennemført følgende sikkerhedsforanstaltninger for beskyttelse af personoplysninger:

Kun medarbejdere, der har et arbejdsbetinget behov for adgang til de registrerede personoplysninger, har adgang hertil enten fysisk eller gennem it-systemer med rettighedsstyring.

Alle computere har adgangskode, og medarbejderne må ikke overlade deres adgangskoder til andre.

Computere skal have installeret firewall og antivirusprogram, eller på lignende måde sikresog sikkerhedsprogrammer, virusprogrammer m.v. skal løbende opdateres.

Personoplysninger slettes på forsvarlig vis ved udfasning og reparation af it-udstyr.

USB-nøgler, eksterne harddiske mv. med personoplysninger skal opbevares i aflåst skuffe eller skab.

Fysiske mapper er placeret på aflåst kontor eller i aflåste skabe.

Personoplysninger i fysiske mapper slettes ved makulering.

Alle medarbejdere skal modtage instruktion i, hvad de må gøre med personoplysninger, samt hvordan personoplysninger skal beskyttes.

Videregivelse

Personoplysninger om medarbejdere kan blive videregivet til offentlige myndigheder fx SKAT og pensionsselskaber. Personoplysninger bliver dertil videregivet til SU-Styrelsen og Undervisningsministeriet i forbindelse med ansøgning om tilskud til Skolen.

Databehandlere

Skolen benytter udelukkende databehandlere, såfremt databehandlerne stiller de fornødne garantier for, at de vil gennemføre de passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger til opfyldelse af persondatarettens krav. Alle databehandlere underskriver en databehandleraftale forinden behandlingen iværksættes.

Rettigheder                                        

Skolen varetager den registreredes rettigheder, herunder retten til indsigt, tilbagetrækning af samtykke, berigtigelse og sletning og orienterer de registrerede om Skolens behandlinger af personoplysninger. Registrerede har ligeledes ret til at klage til Datatilsynet.

Brud på persondatasikkerheden

I tilfælde af brud på persondatasikkerheden anmelder Skolen hurtigst muligt og inden 72 timer bruddet til Datatilsynet. Skolelederen er ansvarlig for, at dette sker. I anmeldelsen beskrives bruddet, hvilke grupper af personer det vedrører, og hvilke konsekvenser bruddet kan få for disse personer, samt hvordan Skolen har afhjulpet eller vil afhjælpe bruddet. I tilfælde, hvor bruddet indebærer en høj risiko for de personer, om hvem Skolen behandler personoplysninger, vil Skolen endvidere underrette disse. Skolen dokumenterer alle brud på persondatasikkerheden på skolens hjemmesiden under Nyheder.

Skærmpolitik

Skærmtid i skolen og Galaksen

For at styrke sammenholdet og fællesskabet på skolen, samt nedbringe stressniveauet for vores elever, der især i de større klasser ofte er på flere sociale medier, er det besluttet at

skolen ønsker, at begrænse skræm tiden, dog således at skærme indgår i relevante undervisnings og fritidstilbud.

Skærme i betydningen telefoner, computer, tablet eller projektorer anvendes jf. nedenstående på skolen:

Undervisningen:

Undervisningen defineres som det rum, hvor lærerne er sammen med børnene og begrænser sig ikke kun til undervisningslektioner, men omfatter ligeledes understøttende undervisning dvs. pauser, spisesituationer m.v., hvor klasseledelse bidrager til den almindelige uddannelse og almene dannelse og fællesskab.

Film, tekster, billeder, hjemmesider m.v. er medier som eleverne skal kunne håndtere, analysere m.v. i forbindelse med undervisningen og det er et krav, i forbindelse med undervisningens slutmål og prøveafvikling, at der anvendes forskellige modaliteter og kombinationer heraf. Lærerne har derfor frie hænder til at inddrage disse medier i det omfang de finder det relevant for undervisningen.

Det er i denne forbindelse et krav, at lærerne har en pædagogisk ide eller overvejelse omkring inddragelse af skærme, på lige fod med andre undervisningsmidler.

Skærme må ikke anvendes ukritisk som passificering eller underholdning, men må anvendes i situationer, hvor læreren fx i forbindelse med en konfliktsituation i klassen er nødsaget til både tale med enkeltelever og have tilsyn med klassen, eller dække to klasser i forbindelse med pludselig opstået sygdom blandt personalet, eller fx barn syg.

Pauser:

Eleverne kan i sjældne tilfælde få lov til at bruge skærmen i klassen, men kun efter nærmere aftale med deres lærer og kun hvis der i hvert enkelt tilfælde er en saglig begrundelse.

Mobilpolitik:

Skolen stiller ikke krav om at eleverne medbringer mobiltelefoner. Af samme grund er mobiltelefoner ikke dækket af skolens forsikringer og medbringes mobiltelefoner sker det på eget ansvar. Bortkomne eller beskadigede mobiltelefoner erstattes ikke.

Ved undervisningens start klokken 8.30 inddrages alle mobiltelefoner, der lægges i en fælles kasse. Telefonerne udleveres til eleverne igen når undervisningstiden er afsluttet den pågældende dag. (I overbygningen har eleverne deres mobiltelefoner fra 11.45-12.30 pausen)

Lærerne administrere indsamling og udleveringen, lærerne kan endvidere dispensere for ordningen, såfremt der er sagligt belæg herfor.

Mobiltelefonerne kan inddrages i undervisningen, såfremt læreren skønner at det vil være hensigtsmæssigt.

Pausetid skal primært anvendes til socialt samvær og rekreative foranstaltninger, hvorfor mobiltelefoner kun udleveres efter særlig aftale med lærerne og kun hvis der er særlige forhold, der berettiger dette.

Elever, der snyder ved ikke at aflevere deres mobiltelefon, vil få telefonen inddraget såfremt en voksen på skolen ser at den anvendes uden tilladelse fra klasselæreren. Første gang det sker kan eleven hente telefonen på kontoret efter sidste time. Anden og efterfølgende gange vil telefonen kun blive udleveret til elevens forældre.

Forældre, der i løbet af skoledagen har behov for at kunne kontakte deres børn henvises til skolens kontor 35354501, hvor ledelsen gerne viderebringer meddelelser.

Personalet anvender mobiltelefoner til intern kontakt, kontakt med forældre m.v., personalet kan derfor anvende mobiltelefoner i arbejdstiden, når dette skønnes hensigtsmæssigt.

Vedtaget af bestyrelsen januar 2019

Alle politikker opdateres her på siden.

Ved spørgsmål, kontakt da venligst kontoret.

Made by Hjemmesider.dK